KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

6 8 »for at faa den rette Sandhed frem i de gensidige Be­ skyldninger«, og Sagen trak ud i et Aar, men løb ud i Sandet som saa mange andre Sager17). Om V æ r t s h u s h o l d e t vedblev Præsten — og hans Tjenestepige — at klage. Rigtignok søgte Løbeck i Jan. 1755 0111 Frihed for at betale Lygte-, Sprøjte- og Reno­ vationsskat af Arresthuset ligesom Vægterpenge, »aller­ helst da ban ingen Løn fik og ikke som sin Formand maatte holde Værtshus«. Men herved kan vel kun me­ nes, at han ikke maatte skænke for fremmede, thi at han stadig havde Lov til at sælge 01 og Brændevin til Arrestanterne, er der ingen Tvivl om. I Sommeren 1755 fik han Paabud om ikke mere at sælge det stærke 3 Dlrs. 0 1 , og da han spurgte om, hvad han da maatte sælge, blev der svaret, at han kun maatte føre 8 Mks. 01 til F /2 Sk. Potten. Men det var Arrestanterne meget utilfreds med, og i Nov. s. Aar indgav de Klage; saa- dan t simpelt 0 1 kunde de virkelig ikke leve ved, sagde de og bad, om der maatte blive indført 14 Mks. 01. Magistraten stod imidlertid fast dengang. En anden Sag er det rigtignok, 0111 Løbeck respekterede sin Øvrighed. I Juli 1756 klagede nemlig Arrestanten Jacob Jørgensen over, at Løbeck behandlede ham slet, fordi han ikke vilde købe hans dyre 01 — 3 Sk. for 3 Pægle —, men sendte Bud i Byen efter, hvad han behøvede; ja da han vilde have sin Kone til at gaa paa Apoteket efter Me­ dikamenter, havde han slaaet ham. Men Jacob er maaske ikke til at stole paa; han var i alt Fald en meget urolig Herre, som Løbeck flere Gange maatte diktere Stuearrest. Gram var stadig Matadoren blandt Gældsarrestan­ terne. Han var altid i Kridthuset bos Løbeck og blev i høj Grad begunstiget og betroet. Han fik Kakkelovn i sit Kammer (det skete ikke saa sjældent, at Gælds­ arrestanterne fik Lov til paa egen Bekostning at stille