KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

61

sig over, maatte gøre det uden en Skillings Betaling, skønt Magistraten foreholdt ham, at det netop var det Arbejde, han særlig lønnedes for. Men Rothenborg tog sig heller ikke dette Arbejde let, naa r det endelig skulde være. Efter en Eksekution 17. Aug. 1756, da Karen Corneliidatter blev hængt, besværede h an sig til Kongen over den »publike Prostitution«, der var overgaaet ham af Byfogden, Justitsraad Fiskers »liden og yngste« Søn Loren tz Fisker, der havde overtaget sin Faders partes paa Retterstedet, idet Vægterne paa hans Ordre havde nægtet de syv Studenter, Rothenborg havde ined sig for at assistere ved Sangen, Adgang til Retterstedet, ligesom den unge Fisker havde nægtet ham at lade Byfoged­ betjentene eller Vægterne hjælpe med ved Sangen, saa at han maatte synge ganske alene og »var maalløs i tre Dage derefter og ikke kunde tale et eneste Ord, det Folk tydeligt kunde forstaa«. Han bad derfor, om han for Fremtiden maatte medtage 6-7 Studenter til Hjælp ved Eksekutioner*). som havde ombragt et Barn i Lyngby, men var bleven arresteret i Kbhvn., om bun maatte blive i Arresthuset og ikke forflyttes til Amtet, og at Sagen maatte blive ført for Bytinget, saa at hun kunde blive præpareret og ført til Rettei-stedet af Pastor Rothenborg. *) Rothenboi'gs Klage til Kongen (31. Aug.) er meget lang og skrevet i hans sædvanlige svulstige Stil; den er underskrevet af alle syv Studenter, hvoraf den ene dog var sluppet op paa Skafottet, og findes sammen med den unge Fiskers Redegørelse (af 15. Sept.) i Kopibogen 22. Sept., da Magistraten indsendte sin Erklæring til Kon­ gen. Det hævdes deri, at da Eksekutionen efter kgl. Forordning af 7. Febi’. 1749 (se ogsaa kgl. Reskr. af 12. Febr. 17 5 1, Fogtmanns Re- skriptsaml.) skal foregaa uden al Ceremoni, er det urigtigt, at Delin­ kventen modtages af en Skare Studenter paa Skafottet, hvor der des­ uden er ringe Plads; det er bedre, at han modtages alene af Præsten eller i det højeste af 2-3 Studenter; paa Skafottet behøves ingen lang Tale eller Sang, naar Præsten har forrettet sit Embede forsvar­ ligt i Arresthuset. — Ved Forordning af 22. April 1768 blev det be­ stemt, at ingen Præst skal følge med, naar Misdæderen føres fra