KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

58 Forholdet til Apoteker Egholm fremkaldte ny Strid. Han og Præsten havde i lang Tid været saa line Ven­ ner, at han med Magistratens Tilladelse formedelst Svag­ hed havde hoet i et af Præstens Værelser, hvorfor han havde givet 2 Mk. ugentlig, skønt Løheck fik Varetægts­ penge for ham. Men nu havde Rothenborg begyndt at vise Malice mod ham som mod de øvrige Arrestanter, han fordrede desuden ubillige Penge af ham og ch ika ­ nerede dem, der kom og besøgte ham , ja undertiden havde han ikke villet lukke dem ud, saa de havde maattet tilbringe Natten derinde. Egholm fik derfor igen sit eget Kammer til den største Ærgrelse for Ro­ thenborg. I Supplik til Kongen i Okt. 1753 beskyldte han Løbeck for at have brudt ind i hans Lejlighed, da Egholm skulde flytte, og fortalte, at Egholm i de sidste 6-8 Uger havde købt omtrent 100 (!) Par Æ nd e r og Kyllinger, hvormed han havde gjort Foræringer til Lø ­ beck, som derfor først havde givet ham et Kammer, hvor der før havde ligget 2-3 Arrestanter, og siden et andet, hvor han nu trakterede med Østers, Vin og andre Delikatesser; ja Løbeck havde endog givet h am Lov til at lægge Bræddegulv, medens andre syge Arrestanter maatte ligge i Træk i Gangen og 3-4 pakkedes sammen i et andet Kammer. Løbeck pralede af, at Magistraten holdt med ham , og trodsede Præsten ved at sælge 01 og Brændevin til alle — han tog 3 Sk. for Potten*) — og forbød Arrestanterne at faa Bud i Byen, for at de skulde købe hos h am ; han forbød Arrestanterne at søge Kirken *) Samme Beskyldning blev i Marts 1754 gentaget af Rothen- borgs Tjenestepige, som tillige angav, at Arrestanten Hans Lund, der sad paa, Vand og Brød, var indlogeret paa det bedste Kammer hos Gram, hvor han kunde faa baade Spise og Drikke. Klagen var støttet af flere Arrestanter og af Præsten, der øjensynlig havde inspireret sin Pige. Sagen blev givet Underfogden til Undersøgelse, men noget efter blev der resolveret, at der ikke kunde reflekteres paa Pigens An­ givelse, hun maatte selv bevise, hvad hun sagde.