KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

57

III. Den nye Arrestforvarer blev J o n a s Løb eck , hvis Be­ stalling udstedtes 2. April. Men Ro blev der ikke, saalænge Rothenborg var der! Allerede nogle Maaneder efter var Krigen i fuld Gang. At han ikke selv kunde lukke sig ud og ind, satte ham navnlig i Bersærkergang. En Aften benved Midnat i Begyndelsen af Juli slog han Døren til Løbecks Stue ind med en Økse og vilde have gjort det samme med Gadedøren, hvis ikke Løbeck havde føjet ham og aabnet den, for at han kunde faa Bud sendt i Byen. Det hjalp. Magistraten gav ham virkelig efter dette nogle Nøgler til de paa Trappen værende Døre og til Gaarden. Men saa forlangte Løbeck at faa Assistance af nogle Vægtere 0111 Natten »for at kunne observere Præsten, thi deraf kunde flyde slemme Forhold med Arrestanterne«. Disse to Vægtere, der i alt Fald var der i 9 Nætter, gjorde Rothenborg aldeles rasende. Han kla­ gede over, at Løbeck havde givet dem drukne, saa at de sammen med Karlen havde overfaldet ham og fra­ taget ham en Økse, »som han havde at banke med paa Dørene« (han havde jo rigtignok banket lidt vel liaardt, som vi ha r set), og havde nær slaaet ham ihjel, fordi han vilde se, hvem der sad i Løbecks Stue og drak. Magistraten henvendte sig til Biskop Hersleb, efter at der var holdt Politiforhør, og bad, 0111 den urolige Præst maatte blive tæmmet, og til Kongen, til hvem han atter havde sendt Supplikker (24. og 31. Juli); Ro­ thenborg vakte »stadig ved sin Urolighed Forargelse baade i Arresthuset og in publico«; han kunda ikke forlange Nøgler til alle Kamrene, da han vel ikke kunde have Lov til at gaa ind til Arrestanterne og til Løbecks om Natten, osv.; de fleste af hans Beskyldninger var »løgnagtige Æreskænderier«15).