KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

hjemme. Jærnstænger i hans Vinduer maa der være, thi ellers k an Arrestanter bryde ud den Vej. Beskyld­ ningen for Værtshushold var sand under Bygom, men da tav Præsten; Barmeyer er derimod en skikkelig Mand, om hvem der intet ondt kan siges, og Præstens Beskyld­ ninger er kun løse Fo rmodninger, som han fremsætter af Hævngerriglied; Rothenborg har selv drukket med Arrestanterne, naar de vilde give ham noget. At Bar- meyer lukkede Kirken for fremmede, var naturligt, da det var ham, der havde Ansvaret, naa r nogen undveg, og der kom megen Pøbel ind, især for at se Delinkven­ terne. Tingsvidnet h a r godtgjort Rothenborgs Drukken ­ skab og hans uanstændige og mistænkelige Forhold til Bygoms Kone, som langt ud paa Natten h a r opholdt sig paa hans Værelser,,og baade paa Trappen og andre Steder har de kysset h inanden , puttet Maden i h in a n ­ dens Mund og deslige; et Vidne h a r truffet Præsten og Konen tilsammen. Efter denne Overhaling skulde man have troet, at Rothenborg havde faaet sin Afsked? Nej, tro ikke det! Eller at h an i det mindste havde faaet en Mundkurv paa? Heller ikke. Han blev ved med sine Skriverier, og det ser ud, som 0111 Regeringen har fæstet mere Lid til hans Beskyldninger mod Barmeyer end Magistraten. I Maj 1752 meddelte h a n efter kgl. Befaling, at Barmeyer havde slaaet h am og revet han s Slobrok itu, da han en Aften vilde besøge Arrestanterne for at tale med dem om Guds Ord, og da h a n vilde se til en syg Arrestant, blev han lukket inde, og Barmeyer havde »i største Drukkenskabs Vrede og Galenskab« overfuset ham og slukket Lyset. Samtidig beskyldte han Barmeyer og Kone for at gøre Allarm i Kirken, ja de sagde endog til en dødsdømt Delinkventinde, at han ikke forstod at berede hende til Døden, og at de nok skulde se at skaffe hende en anden Præst ; han kunde desuden ikke