KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

52

Arresthuset forandrede, saa at Præsten kun havde Nøgle til sin egen Lejlighed. F jendskabet begyndte med, at Rothenborg i Aug. 1751 nægtede Barmeyer og Hustru at gaa til Alters i Frue Kirke, da de skulde holde sig til ham som deres rette Sjælesørger, men heri fik han ikke Medhold af Magistraten, »da Barmeyer ikke kunde have den sande Nytte af at lade sig betjene af en Præst, han ikke havde Tillid til« Vå). Saa indsendte Rothenborg to Maaneder efter en Klage over Barmeyers og Hustrus Grovhed imod h am og det ugudelige Liv i Arresthuset; der holdtes Værtshus baade for Arrestanter og for Folk fra Byen, og der var Spillebule, især var Grams Kam­ mer et Tilhold for Spillefuglene; Arrestanterne, især Gram og en Student Endorf, overfaldt ham, naar han formanede dem at føre et bedre Levned; han kunde ikke forrette sit Embede, da han ikke mere kunde lukke sig ind paa Kamrene for at passe paa, og behandledes selv som Gældsarrestant, da han ikke kunde lukke sig ud og ind af Arresthuset. I sin ovennævnte Supplik til Kongen af 3. Nov. brugte han endnu stærkere Udtryk; Barmeyer levede i Sus og Dus baade i sin egen Stue og paa Arrestantkamrene; Rothe'nborg stødtes og truedes med Ørefigen; Arrestanterne arbejdede i Arresten for at faa Penge til deres Fylderi, og de havde mere Frihed end de, der holdt dem arresterede; hans Tavle i Kirken gav h am nu næppe 2 Mk. mod 72 Rd. før! Men Barmeyer tog ogsaa til Orde og vendte Sagen om, idet han beskyldte Rothenborg for at føre et for­ argeligt og for en Præst uanstændigt Levned, og i Okt. 1751 beordrede Magistraten Underfogden at optage et Tingsvidne for at faa de gensidige Beskyldninger under­ søgte. Medens Sagen stod paa, vedblev Rothenborg med sine Skriverier og indsendte i Slutningen af Nov. en ny Supplik til Kongen, men Magistraten bad om at maatte