KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

51

betale Reparationen, og at der ogsaa vilde blive taget andre Forholdsregler, som kom til at svie til hans Lomme, bl. a. den, at Kirken lukkedes for Folk fra Byen, begyndte han at krybe til Korset. Den 7. Juli 1751 bad han om Tilgivelse og om, at man ikke vilde berøve ham de Sportler, som han havde af Præstetav- len, ved at lukke Kirken, thi Arrestanterne selv gav intet; af de besøgende havde han haft hver Helligdag 2 Mk. og hver Højtid 14 å 16 Rd. Næst at anmode om, at Skillerummet med Nathuset ikke maatte blive genopført af de Grunde, han før havde anført, erklærede han ogsaa at ville tage til Takke med Skoledisciplen, naa r man blot vilde affinde sig med Studenten og give ham Hjælp til Delinkventernes Præparation. Barmeyer fik da Lov til at lade andre Folk komme ind i Kirken, »dog at han selv svarer dertil og ingen af Arrestanterne echaperer«. Men Skillerummet blev genopsat, og de 63 Rd., det kostede, blev fradraget i Præstens Løn, og da han spurgte, om det virkelig var Meningen, tilmed da han selv kunde have ladet det gøre for 10 Rd. af de gamle Materialer, der var overladt ham, var Magistraten ubøjelig, men tilføjede, vistnok som et Slags Plaster, at Menigheden ikke bar Nag til ham for hans Person, men kun for hans Opførsel. Efter en ny frugtesløs Henvendelse med Røn om Tilgivelse for »Bassessen« og Løfte om aldrig mere at foretage sig noget paa egen Haand gik han 3. Nov. 1751 lige til Kongen med sin Klage over, at hans Løn forholdtes ham for at have gjort noget, som var aldeles nødven­ digt, og bad om, at det maatte blive paakendt ved Generalkirkeinspektionskollegiet, »om det er tilladt, at et Lokum staar ved Guds Alter«. Til B arm eyer havde han lige fra første Færd ikke noget godt Øje, dels fordi han havde forlrængt hans Veninde, dels fordi han straks havde faaet Laasene i 4 *