KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

45

tale Helligbøde, naa r han forsømte Gudstjenesten, og at den Bøde, som var fastsat for Gældsarrestanterne, naa r de ikke mødte, maatte blive forhøjet, samt at Mulk- terne niaatte blive indkasserede af Præsten*). Det var at skubbe til den hældende Vogn. Th i Mislighederne var saa store og Klagerne over Bygom saa hyppige, at Magistraten endelig havde besluttet at smøge ham af sig. Desuden var han for gammel og havde helt mistet Herredømmet over Arrestanterne. Som et Eksempel blandt flere kan nævnes en Klage af 25. Febr. 1751 fra en Arrestant, N athan A b rah am Levi. Han havde en Dag, da »Jøderne i Arresthuset havde holdt deres Forsamling«, truffet Arrestanten Andreas Hendriksen Koch**) paa to Jøders Kammer spisende paa et Stykke Flæsk, hvorfor han havde vist ham ud, men Koch havde sagt, at han nok ved Lejlighed skulde faa nogle Ørefigen. Da saa Levi nogle Dage efter var kommen ind til Lun d og Flesborg, hvor der ogsaa var andre Ar­ restanter, havde Garver Gram bedt ham om at hente en Kande 01 (Levi skulde vel ogsaa betale den, antager jeg), men Koch havde »formaliseret sig« og vilde ikke, at Levi maatte hente den; han havde gjort det alligevel, livorpaa Koch havde pryglet ham, og da han endelig »havde styret denne sin voldsomme Lyst og mordiske Medfart«, havde han smidt ham ud. Paa Magistratens Opfordring forklarede Bygom, at Levi, der var dømt til at miste sin Hud i Fængslet og led af venerisk Syge, Utøj og Udslet, ikke var velset af de andre Arrestanter, *) I Instruksen af 4. Ju li 1722 staar, at de Arrestanter, der ikke uden lovlig Grund møder ved Prædikenen, skal bøde første Gang 12 Sk. og ved Morgen- og Aftenbønnen 4 Sk., hvilke Bøder straks skal indfordres af Arrestforvareren og lægges i den dertil indrettede fattiges Bøsse. **) Han var arresteret for Brandstiftelse, men frikendtes i 1751 (Raadstuerettens Domsprot. 6. Sept. 1751).