KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

43

Til en Begyndelse var Forholdet mellem ham og Magistraten helt venskabeligt. Efter flere Anmodninger fra ham fik Kirken en lille Altertavle, Messesærk og Messehagel samt en lille Klokke til at kalde sammen til Gudstjeneste, ligesom ogsaa Prædikestolen blev for­ højet. Men allerede inden Aaret var omme, var Krigen b rudt ud, og, naa r undtages nogle kortvarige Vaaben- stilstande, varede den ved, til han kom hort i 1767. I Nov. 1750 bad han om at faa en D e g n til Hjælp ved Sangen og ved Ombæren af Præstens Tavle samt et lille Tillæg til Lønnen til Lys og Varme i Kirken, og Magistraten viste ogsaa her delvis Imødekommenhed ved gennem Rektor Scliade ved Frue Skole at skaffe ham en. Skolediscipel, som skulde have 10 Rd. aarlig. Men da Drengen indfandt sig hos Jdothenborg, blev denne meget utilfreds; han skulde have en, der kunde hjælpe h am ved Prædiken, Ivatekisation og Delinkven­ ters P ræparation til Døden, og dertil kunde han ikke bruge en Skoledreng. Samtidig skrev han spydig til Ma­ gistraten, at han ikke havde villet inkommodere den nen Japhet Rothenborg (d. 175 2: se om ham Personalh. Tidsskr. 3. R. VI 182); men han gik fallit i Maj 1743, »af Frygt for Fængsel har han været nødt til at se sin Person salveret«, hvorfor han var flygtet ud af Landet (Uddrag af Skifter). Faderen havde imidlertid giftet sig anden Gang med Bodil Jacobsdatter, vistnok i 1738. Thi 19. Aug. 1745 faldt der Dom i en Sag Morten Trane Rothenborg ctr. Henrik Jacobsen, Bodils Broder, og Andreas Rothenborg, ved hvilken den første tilkendtes i fædr. og mødr. Arv 680 Rd., skønt Henrik Jacob­ sen gjorde gældende, at Morten i 1738 havde givet Afkald, og at F a­ deren havde sat Pengene i den nu fallerede Broders Forretning; men Faderen erkendte, at det havde han gjort paa egen Haand (Raadstue- rettens Domsprot.). Andreas R.s Forhold til hans anden Kone var i øvrigt ikke videre godt; hun besværede sig i Supplik til Kongen over »hans Midlers uretmæssige Forvendelse til hendes Nakdel«, og Magistraten taler om hans voldsomme Færd mod hende, om det er af Vanvittighed eller af Ondsindethed, skal den ikke afgøre10). Han har vistnok lidt af moral insanity, ligesom Sønnen.