KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

37

Medens Sagen stod paa, var Bygom vedblevet at bo i Arresthuset, og skønt han havde maattet give Nøg­ lerne fra sig, var han dog ikke saadan helt sat fra Be­ stillingen, hvad der tydeligt nok fremgaar af et Indlæg fra Schønberg. Det er ogsaa godt til at faa Forstand af. Schønberg klagede 23. Febr. 1742 over den store Konfusion, der herskede derinde, og spurgte Magistraten, om det var Bygom og Arrestanterne tilladt at indlogere sig, paa hvilket Kammer de fandt for godt. Schønberg havde nemlig anvist en Arrestant, Bogbinder B randt, Logis i 3. Etage hos Bager Gert Jensen, »men efter Gert Jensens Kones og Bygoms Kones Søsters Overløb hos Præsidenten er beordret for Jensen at modtage en P roku rato r S tillin g , hvorved skete en temmelig Tumu lt i Arresthuset«. Men han troede nok at kunne gætte Aarsagen til, at Gert Jensen ikke havde været fornøjet med den hos ham indlogerede Bogbinder; det var, fordi der hos ham paa den Tid havde logeret en Paarørende af Bygom, en Mads Wulf. Forholdet mellem Bygom og hans Øvrighed var i den følgende Tid nærmest noget køligt, i alt Fald fra den sidstes Side; den holdt ikke paa ham. Her et Eks­ empel blandt flere. I Ju n i 1742 havde han ladet tre for Tyveri arresterede Personer nedsætte i Kælderen, skønt de nok selv mente, at de var værdige til at faa Logis frikendt ham, og 2J. Marts gentog han sin Bøn, »for at han kan faa noget til Kones og Børns Underhold, da han indtil Sagens Slutning vil stille Kaution«; endnu 23. April svarede Magistraten, at det maatte hero, til der kom Resolution fra Kancelliet. Af Magistratens ovenn. Skrivelse af 19. April ser man, hvor nødigt den bed i det sure Æhle og tog ham igen. I øvrigt kostede vistnok Begivenheden Bygom en Del Penge. I Jan. 1757 bad han om Beneficium paupertatis i en Sag mod Gier up, fordi han ved Udbruddet af Arresten havde sat ham i Bekostning af »nogle 100 Dir. for at faa ham fanget« (Rpr., og Kpb. 8. Dec. 1756).