KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

36

Jorden. Da Bygom stadig var bange for, at lian skulde bryde ud, bad han 0111 , at han maatte blive forflyttet til Stokhuset; men Magistraten nøjedes med at sætte ham i det store mørke Hul i Kælderen og paalægge Bygom at »inkvirere« h am flere Gange daglig. Nogle Dage efter bad alligevel Bygom om en Skildvagt til at passe paa h am ; saa fik han Lov til at belægge ham med Jærn. I Nov. 1740 var der atter to Tyve, som »udbrækkede«, og i Jun i 1741 h a r der igen været noget galt paa Færde, thi da fik Kæmneren Ordre til at lade Jæ rn forfærdige til de grove Misdædere. Bygom har vistnok gentagne Gange faaet Tilhold om at passe bedre paa, hvis han vilde beholde Pladsen. Og næste Gang, da en for Hæleri arresteret Skipper Peder Hansen Gienip fra Faa borg forsvandt om Aftenen 27. Sept. 1741 ved Hjælp af et Hampereb fra Loftslugen ned til Gaden, blev Bygom ved kgl. Befaling af 8 . Dec.*) sat under Tiltale for E fterladenhed ; han blev tillige suspenderet, og den ovennævnte Peter Schønberg fik »indtil videre Nøglerne«. Men ogsaa denne Gang reddede Bygom sig. Baade ved Bytinget og Raadstueretten, henholdsvis 26. Febr. og 19. April 1742, blev han frikendt, da Vidnerne godtgjorde, at Undvigelsen ikke skyldtes hans Skødes­ løshed eller slette Varetægt, thi Loftsdøren havde været forsvarligt lukket den Aften; men Gavtyven havde i længere Tid anstillet sig svag og sygelig og paa den Maade narret h am 6). Men hverken Regering eller Magi­ strat var tilfreds med Dommen og trak Afgørelsen ud trods Bygoms Utaalmodighed**). Fø rst i Slutningen af Maj blev han ved kgl. Befaling genindsat. *) Det hedder, at Gierup, der var dømt til at kagstryges og brændemærkes samt til at arbejde i Jæ rn i Citadellet paa Livstid, var undveget, »skønthanfor Kagstrygning og Brændemærket er pardonneret«. **) Bygom maatte nemlig afgive sin Løn til Schønberg i den Tid. Den 7. Marts bad ban om at blive genindsat, da Bytinget havde