KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

31 Karle vilde kunne overkomme at hente det fornødne i Byen, og da de fattige Arrestanter ellers ikke kunde faa det paa Kredit hos Arrestforvareren, idet der næsten altid hengik 6 Uger efter deres Arrestation, inden de fikUnderholdningspenge — , fastsattes det ved en ny kgl. Befaling af 19. Dec.5), at Bygom kun maatte føre 3 Dlrs. og 6 Mks. 01, som han skulde sælge for hen ­ holdsvis 2 og 1 Sk. Potten, samt Brændevin, som han kun maatte sælge for Vs a 1 Sk. ad Gangen. Hvor lidt dette imidtertid hjalp, kan man se af Teilmanns første Klage 23. Marts 1739. Han taler heri om Bygoms Drukkenskab og Ufordragelighed mod Konen og hans Krohold baade for Arrestanterne og Folk fra Byen, ogsaa i Kirketiden. En Aften maatte Teilmann staa op, fordi Konen jamrede sig ved, at Manden pryg­ lede hende; »næste Dag fandt jeg ham ogsaa som en Løve mod hende« ; »i Gaar Middags laa hun i Sengen jammerlig tilredt i Ansigtet«. Om hun selv havde nogen Skyld, maatte Magistraten undersøge; men det kan ikke blive ved saaledes. Han henstiller derfor, om Magistra­ ten vil afskedige Bygom, og hans Efterfølger kan saa »pensere« noget til Konens og Børnenes Underhold, eller om den vil »afskaffe« ham for nogen Tid, til han har forbedret sig, og Præsten ender med de O r d : »Paasketiden forestaar, mine Sager h a r jeg i Arresthuset, og jeg ser ikke, at det er tjenligt, at jeg gaar ind i Ar­ resthuset, før der er sket en Forandring til sécurité«. Præsten var altsaa flygtet derfra! Bygom blev nu opkaldt paa Raadstuen 6 . April og reprimanderet paa det skarpeste samt truet med, at Magistraten vilde tage sine »Messures«, hvis der atter kom Klage over ham. Han lovede da Bod og Bedring — det havde h an altid let til — , og Præsten erklærede sig tilfreds for denne Sinde. Mange Maaneder gik der dog ikke, før det var galt