KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

26

forretninger saavel som i sin i Arresthuset liaite Op­ vartning h a r opført sig med største Renommé og Be­ rømmelse, da de forventer at nvde noget Soulagement i Stedet for den Tvang, de i Hans Ottesens Grovhed har maattet udstaa«. Nogle Dage efter indgav Schøn- berg sin Ansøgning med det Tilbud at yde lige saa meget til Ottesens Enkes Pension, som Ottesen havde givet til den forrige Arrestforvarers, Thomas Sørensens, Enke, saalænge hu n var i Enkestand. Det blev dog ikke Schønberg, der fik Pladsen. Maaske h a r Arrestanternes varme Anbefaling vakt Ma­ gistratens Betænkelighed. Men det, der egentlig gjorde Udslaget, var, at Hans Ottesens 22aarige Enke Christine Jensdatter P illem a rck , der havde søgt om at beholde Posten efter Mandens Død, ægtede P a lle C h risten sen B y g om . Han blev Arrestforvarer. Hermed begynder Ko­ medien for Alvor. Bygom var ikke længe om at bekende Kulør. Man vidste snart i hele Byen Besked 0111 hans Skænderi med Konen og hans Mishandling af hende ligesom om hans Forhold til Arrestanterne; snart overfaldt han dem og de Folk, der kom fra Byen for at besøge dem, snart var han Bonkammerat med dem og svirede og drak med dem baade paa deres Kamre og især sin egen Stue, hvo r han ligefrem holdt Kro og »animerede« dem til at drikke, saa var hans Fortjeneste jo saa meget større. Forholdene derinde blev i den Grad Genstand for Omtale, at Regeringen snart saa sig beføjet til at skride ind. Den 18. Jun i 1737 sendte Oversekretæren, Grev Danneskjold-Samsøe, en Skrivelse til Magistraten2), hvori der i 5 Punk te r forlangtes Oplysninger om Fo r­ holdene i Arresthuset. Herpaa sendte Magistraten Dagen efter en Besvarelse, » A l l e r u n d e r d a n i g s t B e s k r i v e l s e a f K b h v n s . A r r e s t h u s « . Et udførligt Uddrag af dette Aktstykke giver et godt Begreb 0111 Tilstanden.