KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

saadan F rihed mere end vi a n d re« ; desuden skælder han dem ud, slaar dem og truer dem med endnu mere, hvis de klager; heller ikke vil han lade dem komme ind, som bringer dem Mad og 01. Det er tydeligt, at Hans Ottesen ikke kunde rose sig af at nyde videre Folkegunst, heller ikke hos »Ho- noratsfolkene«, og det netop fordi han h a r gjort hæder­ lige Bestræbelser for at holde sig sin Instruks efterrette­ lig, der bl. a. sagde, at han med sit Husgesinde skulde føre et gudfrygtigt, ædrueligt og aarvaagent Liv, ikke falholde nogen Spisning og Drik til Overflod, da al umaadelig Drik ganske er forbudt, skønt det ej er nogen Arrestant forment at lade hente nødtørftig Underhold­ ning, ligesom al uskikkelig Forsamling, Dobbel og Drik, hvoraf Klammeri og et uskikkeligt Levned følger, og nnar Arrestanterne sender nogle i Ærinder, skal han paase, at de ikke udsendes efter noget, som ikke bør være eller ikke kan sømme sig. I Marts 1735 klagede fire Gældsarrestanter vidtløftigt over Hans Ottesens »meget uforsvarlige Forhold mod dem og deres Bud, idet han overfalder Budet med Ørefigen og Trusler, saa og at han forleden fratog en Pige 1 Mk. 2 Sk., som hun skulde hente en Bimpel 01 og en Pot Brændevin for til dem, med anden hans grove og uanstændige Adfærd«. Kort Tid efter døde deres Plageaand, og da der nu skulde vælges en Efterfølger, syntes Arrestanterne, at de nok vilde give deres Besyv med, da jo Sagen unægtelig ogsaa for en stor Del havde Interesse for dem. Den 18. Juli 1735 had de i Arresthuset anholdte Arrestanter — der staar ikke, om det var alle Arrestanterne eller kun Gældsarrestanterne — , om Pladsen maatte blive givet til Politibetjent Peter Schønberg, der midlertidig havde opvartet i Ottesens Sted, »som et til bemeldte Arrestforvarertjeneste efter deres Tanke r dygtigt og be- kvemmeligt Subjectum, der stedse i sine Politibetjent