KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

24

O. Nielsen giver til Arresthusets Historie i de første Aartier, viser dette; ogsaa hos Carl Bruun findes en Del. Men hvad der foregaar senere, især omkring Mid­ ten af Aarliundredet, er dog langt værre. Man h a r v an ­ skeligt ved at tro sine egne Øjne, n a a r man læser om det; det hele former sig som en vild Farce med de mest barokke Motiver. Der er ingen Sag, der v istnok forholdsvis h a r sat saa rtlange Spor i Magistratens Re­ solutionsprotokol som denne. Arresthuset h a r voldt den gode Øvrighed utallige Bryderier og Ærgrelser. Det var dens Smertensbarn, og den fik ikke Ro, førend den, skønt meget mod sin Vilje, blev af med det. Det er navnlig Tiden fra 1733 til 1771, som det følgende omh an d le r1). I. Efter at Thom as Sørensen, som havde været ansat fra 1720, var død, fik Hans Ottesen Bestalling som Ar­ restforvarer 1. Maj 1733. Hans Regeringstid er ikke videre bevæget, men det ligger ganske sikkert i, at den blev saa kort, kun to Aar. En Sag fra det første Aar fortjener dog Omtale. Det er fire arresterede F ruentimmer, der 26. Sept. 1733 indgiver Klage over ham. Han lukker Døren for dem, saa at de ikke kan komme ned i Kælderen, »naar deres fornødne Tid paakommer«, han nægter dem at komme ned i Gaarden for at vaske deres Linned, »hvortil jeg Anne R asm u sdatter særlig trænger, da jeg sidder med et spædt Barn, som daglig skal have tørt om sig«, og han betror Hovednøglen til Arrestanten Maren Christensen til at lukke dem ind og ud i Stedet for Karlen, »da hun dog er Delinkvent og sidder paa Livet og skal nyde