KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

23

Fanger skulde underholdes af de uvisse Indtægter ved Byfogedembedet (et Forhold, der vedvarede lige til 1771, da Arresthuset kom ind under Hof- og Stadsretten), og Byen fik ingen Godtgørelse for den Benyttelse af Arrest­ huset, Staten gjorde med de udenbys Forbrydere. Men Arresthuset var tillige Slutteri, hvor Gældsarrestanter indsattes. I det gamle Arresthus var der ikke gjort synderlig Forskel paa de to Slags, almindelige Fo rb ry ­ dere og Gældsarrestanter, »de skikkelige og brave Bor­ gerfolk«, som for »ærlig Gerning« var satte fast — »Honoratsfolk« kalder Resen dem ved Omtalen af Ar­ resthuset — , og »begge Dele var meget slet forvarede« (et andet Sted hedder det dog i 1684, at der var »ad­ skillige Værelser efter Folks Kondition«). Men med Tiden var Fordringerne stegne. Nu skulde der være Skel mellem de to Klasser. I det nye Arresthus blev der i Etagerne indrettet anstændige Rum for Gældsarre­ stanter og for dem, der sad for »dubiøse Sager«, hvortil f. Eks. henregnedes dem, der midlertidig arresteredes for daarligt Forhold i Hjemmet og Mishandling af Konen eller for brud t Ægteskabsløfte, Kvinder, som var dømte for Lejermaal og ikke betalte deres Bøder, ogsaa Folk, der for Afsindighed foreløbig skulde forvares. De egent­ lige Forbrydere, der sad paa Vand og Brød, og de gro­ vere Misdædere naaede derimod ikke — eller skulde ikke naa — højere end i Kælderen, hvor der var ind ­ rettet 11 strenge Fangehuller. Om Lokalerne i Arrest­ huset henvises for øvrigt til den nærmere Beskrivelse S. 27. Medens Forbryderne som nævn t underholdtes af det offentlige, var det Kreditorernes Sag at underholde de af dem indsatte Gældsarrestanter. Forholdene i det nye Arresthus skulde altsaa være bedre end i det gamle. Men — ideale var de langtfra. Eller rettere sagt, var de bedre, maa de have været rent ud forskrækkelige i det gamle. Allerede de Bidrag, som