KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

19

bragte paa Sporet. At h u n h a r været en gemen Bedra­ gerske, kan der vel ikke være mindste Tvivl om, naa r man læser Relationen fra Kommissionen, der sikkert helt er til at lide paa, og som ikke h a r stukket noget under Stol, alene et Navn som Stampes maa jo være Borgen for det. Men derfor kan der jo godt senere være opstaaet Formodninger og Gisninger, som h a r paavirket Autoriteterne og stemt dem milde over for hende, men som ikke er komne ud til den store Al­ menhed hverken i Skrift eller Tale. Mærkelig er det, at Charlotte Dorothea Biehl, som ellers h a r saa meget af Tidens chronique scandaleuse, ikke med et Ord berører Sagen. Det er afgjort, at mange efter hendes Død troede paa hende, alene Kirkebogens »Frøken« viser det, og endnu i 1820’erne havde hun Tilhængere efter Paludans Sigende. Der var jo ogsaa mange, der længe troede — og der er maaske dem, der endnu tror det — , at Kaspar Hauser var en badensisk Prins, ja den egentlige rette Arving til Badens Trone. Og hvad underligt var der i, at Menigmand tænkte saaledes, især naa r h an saa, hvor haa rd t der i Mod­ sætning blev taget paa hendes samtidige Standsfælle, »Dronningen«, den sønderjydske Bondepige Bodil Sø­ rensdatter Lund, som ifølge Dom blev indsat 1786 i Tugthuset til Arbejde paa Livstid for paa en om m u ­ ligt endnu plumpere Maade at have udgivet sig for den døde Caroline Mathilde. Og h u n havde dog ogsaa sine Ildtilbedere. Fo r øvrigt skal hendes Historie ikke om­ tales her, da den udførligt er blevet behandlet andet­ steds*).. Blot skal jeg til Slutning tilføje nogle faa *) A. Schumacher, »Den falske Caroline Mathilde« (i »Kultur­ billeder«, 1892), fortalt efter et Manuskript i det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Samling 716 b, Afskrift i Landsarkivet) med Aktstykker, Forhør og Dom. 2*