KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

221 saa burde de og selv ganske og aldeles herfra afholde sig. Sker dette ikke i Følge af dette vort venskabelige Raad, saa nøder de os til, mod vo r Vilje, paa anden Maade at søge at erholde ommeldte Hensigt opfyldt. Men at det ikke skal blive fornødent for os, haaber vi saa meget mere, som de selv skriftlig h a r tilkendegivet os deres Taknemmelighed for, at vi ved den sidste F o r­ and ring ved Ligbæringen h a r sørget baade for deres Fordel og Æ re. En uformuende S tudents Lig skal uvægerligen paa den anstændigste Maade uden Be­ taling blive besørget til Jorden af de til denne F o rre t­ ning antagne Ligbærere. Hornem ann. Moldenhawer. Gamborg«. Den sidste var Regensprovsten. Sagen vakte stort Røre paa Regensen og vistnok i hele S tudenterverdenen og gav Anledning til en hel L itteratur. I Begyndelsen af Oktbr. udkom et lille ano ­ nym t Skrift: »Til Herman Keutels Minde. Med et Ex- empel paa tiltaget og ugrundet Myndighed, fremsagt i uhøflige Udtryk. Det tlieologiske F aku ltet til nøjere Eftertanke«. Piecen, der er skrevet i et for den Tid meget godt Sprog, angreb i voldsomme Udtryk F aku l­ tetet og stemplede dets Forbud som et Overgreb, da S tudenternes Fæ rd formentlig ikke stod i Strid med Re­ sk rip tet af 1792. Den fremkaldte fire andre Smaaskrif- ter, hvoraf de tre i Hovedsagen stod paa den anonym e Forfatters Side, blot mente m an, at han ikke havde haft nødig at være slet saa grov, medens det fjerde, »Skulde Forfatteren til H. Keutels Minde være en Re­ gensianer?«, faldt over ham med de heftigste Ord og endte i den Konklusion, at han umulig kunde være en Regensianer — skøn t Rygtet vilde vide, at han var det — , saa ubehøvlet og ugrundet han s Angreb paa Faku ltetet var. Rygtet havde nu alligevel Ret, thi F o r­ fatteren var en no rsk S tudent Svend Aschenberg paa Re