KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

14

Men saadan t noget kan det vel ikke gaa an at sige uden at belægge det med Beviser, og jeg skal derfor som et lille Intermezzo anføre nogle faa af de interes­ sante Protokoller uddragne Eksempler, og det endda kun fra Gruppen »skikkelige Folks uskikkelige og van- arlige Børn«, som ved kgl. Resolution var indsatte til »Forbedring« for Drikfældighed, løsagtigt Levned og lignende paa Ansøgning af Forældre og Værger, mod at der betaltes for deres Underhold. Appollonia Drewes eller, som hun kaldes, Appel- lone Drewsen havde været gift med den 1769 for Løs­ agtighed afsatte Præst i Mern, Hans Vilhelm Clausen Arent, og fik kort efter ved Skilsmissen fra ham en lille Formue, hvorefter hu n i København levede et ret m u n ­ tert Liv og tærede paa sin Kapital, saa at hendes Bro­ der Vinhandler J akob Drewes i 1773 fik hende erklæ­ ret for umyndig og hendes Penge satte fast i Overfor­ mynderiet; men da det heller ikke hjalp, og hun ikke vilde lystre Moderen og Stiffaderen (en Kaptajn Wittrog) og flyttede hjemmefra, fik Slægtningene hende 1775 ind i Tugthuset, vistnok til stor Sorg for den livlige Dame. Men der er intet saa galt, at det jo er godt for noget, thi der fandt hun sin anden Mand. I April 1776 a n ­ søgte nemlig Skipper Jens Vilhelm Kaas fra Æ rø skø ­ bing om, at hun maatte løslades paa den Betingelse, at han ægtede hende. Han sejlede med Fabriksvarer fra Tugthuset, og ved den Lejlighed havde han lært Tugthuslemmerne godt at kende og set, at Appellone, »som ved sin Mands ugudelige Opførsel mod hende og sine mange andre Bekymringer formodentlig er bleven forledet til at gribe til det ubetænksomme og farlige Middel at slukke sin Sorg ved stærke Drikke«, h a r op­ ført sig godt derinde som en fornuftig Kone, hvorfor han gerne vilde have hende til Moder for sine moder­ løse Børn. Kancelliet havde intet imod det, og Familien