KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

216

mig Fornøjelsen at citere. Efter at have gennemgaaet Ligbæringens Fo rh isto rie fortsæ tter h an saaledes: »Ligbæringen h a r været til stor Hjælp for en fattig Student, der ellers aldrig h a r Lejlighed til at fortjene noget, og ved denne Hjælp og K losteret h a r Akademiet produceret de fleste Bisper og store Lærde, og aldrig h a r m an h ø rt nogen Klage over Tidsspilde eller Besvær­ lighed, end m indre hø rt nogen forfalden, forført eller paa Sind eller Legeme beskadiget; thi hvem af den stu ­ derende Ungdom ink linerer til Laster og Hovsiren (Svi­ ren?), finder vel Lejlighed uden Ligbæring, det kan m an bedst se paa de tyske Universiteter, hvor de ikke hærer Lig, og b land t de saakaldte Theologi findes altfor mange Hovsebrødre. Det kan endog være en nødvendig D istrak ­ tion og Motion for en til Studeringer ret hengiven, saa ingen Anledning ses, hvorfor det kunde og burde af­ skaffes, uden at vi, som er at beklage, altid skal for­ skrive tyske Professorer, der straks vil indføre Nyhe­ der og fordærve alle gode Anordninger«. Det sidste var en velm ent Snert til de tyske teologiske Professorer D. G. Moldenhawer og H. F. Jan son , især til den sid­ ste, som stæ rkest havde ivret imod S tudenternes Lig­ bæring og vistnok var den egentlige Motor i Sagen. Magistratens Svar af 5. Marts gik ud paa, at om ogsaa der kunde tilvejebringes et Ligbærerlav af dertil skikkede og anstændige Personer af Borgerskabet, d e r fik lige Rettigheder med S tudenterne, kunde man dog næppe formode, at et saadan t vilde give en Kendelse til S tudenterne og allerm indst en paa 1600 Rd. aar- lig, helst det ikke kunde gøre sikker Regning paa at er­ holde den samme genereuse Betaling over det fastsatte, som S tudenterne ved mange Lejligheder nød, og det desuagtet m aatte have samme Forsømmelse, Umage og Klæders Slid; n aa r et saad an t Lav skulde være tilstræk­ keligt til at besørge alle de Lig, der undertiden kun d e