KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

13

man saa godt forstaa, at den kgl. Resolution af 6. Au­ gust 1783 lød paa, at hun skulde blive, hvor hun var, under Opsyn i Tugthuset. Derimod er Konklusionen mindre forstaaelig, idet hun af Partikulærkassen yder­ ligere fik til Underhold 60 Rd., saa at hun nu i det hele havde 100 Rd. om Aaret, og tillige blev det be­ falet, »at hun skulde omgaas paa den lemfældigste og Frihed nærkommende Maade med bedste Pleje og Leje, saa vidt det hende allernaadigst forundte Gehalt kan tilstrække«. Skulde mon Grunden til denne store Naade alene være den, at man nu havde Medlidenhed med hende og mente, at hun nu selv troede paa den Røverhistorie, hun havde fortalt saa mange Gange, kort sagt at hun var sindssyg? Der har i Aarenes Løb været saa mange sindssyge derinde, men de har ikke faaet noget af Partikulærkassen, og de havde dog ikke gjort andet end, at de var sindssyge. Hun maatte altsaa blive i Tugthuset som Lem, thi Fange kunde man næsten ikke mere kalde hende. Men man kunde jo ogsaa have det godt derinde. I det hele taget var Møens Tugthus ikke noget i Retning af Cellefængsel eller lignende, maa man tro. Om end Ko­ sten var lidt sløj og af og til kunde blive Genstand for alvorlige Klager fra »Pensionærernes« Side, var det selskabelige Liv ret hyggeligt. Omgangen mellem F a n ­ gerne indbyrdes og mellem dem og Omverdenen var ret utvungen og intim, ja undertiden altfor intim, og fandt man alligevel Opholdet for bundent, var det hel­ ler ikke svært at slippe ud, om ogsaa Autoriteterne ikke vilde give deres Samtykke; Undvigelserne var meget hyppige og hørte i Perioder næsten til Dagens Orden. der ingen Suppe, i alt Fald ikke den kraftige Suppe, som Riegels’; den er som sagt lavet paa Rygter og Sladder, tilsat med hans egne skarpe Ingredienser. Han har efter al Sandsynlighed slet ikke kendt »Deklarationen«.