KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

207

med da det ho ldt haard t for mange af Lavene at be­ stride det, saa faa Medlemmer de var. I Dcbr. 1756 meldte Magistraten Universitetet, at to Lav havde frasagt sig deres Ret og derfor formentlig ikke mere skulde erlægge den aarlige Kendelse. Da Magistraten im idlertid ikke fik noget Svar, gentog den i Febr. 1758 Forespørgslen med Tilføjelse, at nu havde to Lav til frasagt sig R e tten , hvorfor S tudenterne til Nytaar 1759 kun vilde faa 279 Rd. 4 $. Men nu sva­ rede Universitetet, at det gik ikke an. Lavene skulde ligefuldt betale. Disse fandt dog deres Sag saa soleklar, at de direkte henvendte sig til Kancelliet, som ogsaa gav dem Medhold. Det var Blytækkerne, Urmagerne (som 1756 havde udskilt sig af Smedelavet), Tøjmagerne og Skipperne, der havde gjort Begyndelsen, og efter- haanden fulgte flere efter, dels af den ovennævnte Grund, fordi de var for faa Medlemmer, dels vel ogsaa fordi det var under Lavsmestrenes Værdighed at bære. I 1764 kom P rammændene og 1766 Sværdfegerne (begge netop med den Motivering, at de var saa faa, at de alt længe havde m aattet ty til Studenterne), 1769 Garverne, 1771 Købmandssocietetet og Skriversocietetet. 1774 Bryggerne og 1782 H ø rk ræmm erne10). I 1783 var Beløbet gaaet ned til 210, i 1788 til 183 Rd. Men det blev jo ingen F o r­ ringelse i S tudenternes Indkomster, tværtimod, for hver Daler de mistede paa denne Maade, gik der adskilligt flere i deres Lomme, da deres direkte Hjælp kostede Lavene langt mere. Som vi senere skal se, var Studenter­ nes aarlige Indtægt i 1780-erne stegne til henved 4000 Rd. Naturligvis gik dette Studenternes og Lavenes Mel­ lemværende ikke af uden gensidige Klager og smaa Sammenstød, som h a r sat sig mange Spor i Magistra­ tens Protokoller*). Ja, noget kan endog tyde paa, at *) For blot at nævne et Par Eksempler: i Ju li 1762 indgav Blichert en vidtløftig Klage over den Fornærmelse, der var tilføjet