KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

189

den ikke i særlig høj Grad er blevet respekteret som de dødes Have, og at den baade h a r været til Gavn og Fornøjelse for andre, faar man en Følelse af, naa r man læser et Brev fra Vartovs Direktion af 175634). Den ansøger om, at der inaa blive indrettet flere Tø rre­ lofter i Stiftelsen, da Vasken er altfor stor, skønt »Lemmerne bruger K irkegaarden om Sommeren til at tørre Klæder paa«. Da K irkegaarden blev nedlagt, brugtes hele P lad ­ sen til Udvidelse af Høtorvet og b ro lagdes35), og det var til denne Plads, at Kagstrygningen og Brænde­ mæ rkningen blev henlagt (»Fra Arkiv og Museum« II S. 172 og 174). Under Forhand lingerne i 1757 anmodede Vartovs D irektion om at faa anvist den nye P lads saa næ r som muligt, lige uden for Vesterport, da det var for bekoste­ ligt for Hospitalet at bringe Ligene ud paa Nørrebro. Men Magistraten m aatte svare, at det kunde ikke lade sig gøre; den havde allerede for to Aar siden selv fore- slaaet at flytte Kirkegaarden ud paa Vænget uden for Po rten ved Contrescarpen (Glaciet), men da Komman­ danten, General Numsen, havde erklæret, at Pladsen ikke kunde faas, da den skulde bruges til Fæ stnings­ værker, havde den foreslaaet, at denne Forflyttelse saa- vel som de andre Assistenskirkegaardes inde i Byen opsattes til bedre T id e r36). Skønt Skridtet langtfra blev gjort helt ud (først 1805 blev det forbudt at begrave i Kirkerne, og 1851— 53 nedlagdes alle indenbys Kirkegaarde), kom disse bedre T ider altsaa meget snart. Hvad der maaske ikke var gaaet op for en eneste i 1711, og hvad i alt Fald ingen havde tu rdet sige dengang, havde nu allerede i flere Aar staaet k lart for Byens ledende Mænd. Paa