KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
187
højst 1000 Rd. Saa gik Magistraten ned til 1500 og Kirken op til 1200 Rd.; livis Magistraten ikke »mod Forventning« tog mod dette T ilbud, kunde den straks hente Nøglerne og faa hele Grunden — det vil sige undtagen Haverne, dem beholdt Kirken. »For at iaa Endskab« paa Sagen tog Magistraten mod de 1200 Rd. i Marts 1762, og noget efter gav den Kirken Skøde paa Parcellen paa N ø rreb ro30). Men Lemmerne fik alligevel ikke længe Lov til at tage Motion paa denne store P lads, og i det hele synes Fo rstanderskabets Omsorg for deres Friluftsliv at have væ ret af en ret teoretisk Natur, om end den var et ypperligt Argument til at faa Magistratsprisen trykket ned. Thi allerede i April 1762 lejede det en Del af Grunden for 3 Aar ud til Overgraver Caspar Villads, for at h an kunde anlægge et Drivhus, og vel betydedes det ham lidt senere, at han havde lagt Resiag paa for meget af Grunden, og at han ikke maatte indskrænke den P lads, der var givet Lemmerne til Rekreation; men da Lejemaalet var udløbet, solgte m an i Decbr. 1765 den vestlige og største Del af Grunden, 2744 □ Al., til Smedemester Peder Lundberg i Nørre Voldgade, og 1787 bestem tes det endda, at kun F o rstander og ældste maatte have Andel i Haven bag P lejehuset, og at de hver skulde bidrage aarlig til Lysthusets Vedligeholdelse31). VI. Vartovs og Vajsenhusets K irk egaa rd , laa paa den n u værende R aadhusplads ud for Vartov — hvor de to smaa omgitrede P læner nu er — mellem daværende Søndervoldstræde (Vester Voldgade), Farvergade, Gaden ud mod Volden og Høtorvet (Hahntorvet) eller Vester- torv. Det var altsaa den eneste af Kirkegaardene, der
Made with FlippingBook