KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

185

andre, hvor Kirkens Materialgaard indrettedes, ejede den i Forvejen*). I øvrigt høres der meget lidt om Kirkegaarden. Begravelsesbogen, der kun gaar tilbage til 1728 (det øvrige brændte, da en stor Del af Kvarteret tillige med Kirken og Præsteboligen gik op i Luer), er uden In te r­ esse — den sidste Begravelse foregik 28. Oktbr. 1760 —, og i de særdeles sm uk t førte Hovedbøger, som findes i Kirkens Arkiv, h a r S tridighederne med Naboerne kun sat sig faa Spor i nogle Reverser, hvorefter Husejerne faar Lov til at beholde deres Aabninger og Vinduer mod at sætte Skæ rmbrædt eller Skraabrædder for, saa at m an ikke kunde se ind paa Kirkegaarden, og love at lade dem tilmure, saa snart det forlangtes. Saaledes gik det bl. a. Snedkermester Christoffer Henningsen, hvis Hus laa langs den sydlige Side af Indgangen, og som havde 7-8 Fag til Gangen og K irkegaarden28). Om Laager var der slet ikke Tale, ikke heller om valne Forlig om at beholde Vinduerne mod en ussel aarlig Afgift. Det synes, som om Fo rstander og ældste i denne Henseende har haft mere Ben i Næsen end baade Magistraten og Universitetet og ført bedre Kontrol. Rig­ tignok var der ogsaa her nogle, som rekreerede sig, men det var kun Lemmerne i Plejehuset, og de hørte jo paa en Maade hjemme h e r: P lejehuset stod i um id­ delbar Forbindelse med K irkegaarden, og den var be­ stem t til deres sidste Hvilested. Ved Nedlæggelsen gik det anderledes med denne Grund end med de andre, idet den forblev i Kirkens Eje. Da Magistraten nemlig i Maj 1757 meddelte Kir*) Nogle Sjælebodei' bag den tyske Kirke, som Biskop Peder

W instrup (d. 1614) og Hustru Anna Eliasdatter (Eisenberg) i 1615 gav de fattige Husarm e (se Kbbvns. Dipl. II S. 784), befandtes 1634 bygfæ ldige, hvorfor Øvrigheden lod dem vurdere og sælge til St. Petri Kirke for 300 Rd. (Kbhvns. Dipl. III S. 793).