KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
183
Halvdelen af Portrumm et. De to fik i det hele Broder parten af Arealet, det øvrige fordeltes i srnaa Parceller til Husejerne i Slippen og Aabenraa. H ist og her i R aadstueprotokollerne er der dog Vid nesbyrd om Smaafolks Misfornøjelse med den Maade, hvo rpaa m an for frem paa Kirkegaarden. I 1759 k la gede nogle, der havde Begravelser derinde, over Tøm rerm ester Jen s Christensen Ruus, som havde indkø rt og tilhugget Materialier til Mølleredskaber; h an havde ramm et Pæle tværs gennem Kisterne og ruineret Gravene. Det var unægtelig et stift Stykke, saa meget mere som h an slet ikke var Nabo, men boede et godt Stykke der fra i Gotersgade. Efter en Undersøgelse af Politime steren blev det paabud t ham at gøre Gravene i Stand igen. Arealerne var bievne solgte paa de sædvanlige Betingelser, at der ikke m aatte gråves eller bygges før ved 1780. Men det overholdtes ikke. Allerede 1763 fik Holck Lov til at bygge paa sin Del af Portrumm et, og 1774 begyndte en af Naboerne at foretage Udgrav ninger til en ny g rundm u ret Bygning. F lere Borgere indgav Klage og bad om, at deres afdøde Venners Ben m aatte hvile i F red til den fastsatte Tid. Men det hjalp ikke. Stadsbygmesteren og Kirkeværgerne afgav deres Skøn, og »forblev det derved«25). V. St. Petri K irkes A ssisten skirkegaard laa i den no rd lige Halvdel af Karreen mellem Larslejstræde, Nørre Voldgade eller, som den ogsaa dengang hed, Klokker højen, Teglgaardsstræde og St. Pederstræde. Den 4Vs Alen brede Indgang med Port var i Larslejstræde skraas over for Kirken og den gamle Kirkegaard og i Flugt
Made with FlippingBook