KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

1 0

faaet Gavebrev paa Bregentved Gods*), og at hun under sit Ophold i Amsterdam havde haft 400 Rd. aarligt af Kongens Partikulærkasse og boet hos en Købmand som Datter i Huset, men at de 400 Rd. fratoges hende, da Enkefyrstinden døde i 1764, hvorfor hun maatte tage til Leyden og tjene som Stuepige, og det var der, hun traf Kirchhof, som studerede ved Universitetet. Og at Troen paa hende holdt sig hos Almuen og styrkedes mere og mere, havde Regeringen sin Del af Skylden i ved de Naadesbevisninger, den lod hende blive til Del i Fængslet. Dog ikke i Begyndelsen, thi da blev der taget h a a rd t nok paa hende. Det blev udtrykkeligt paalagt Inspek­ tionen, at hun skulde behandles og forplejes som de andre Tvangsfanger og arbejde sammen med dem paa Spindesalen, og da hun i April 1772 klagede over Spindemesteren, som havde revset hende, fik hun intet Medhold, da hun ikke havde villet lystre ham . Men allerede Aaret efter faar Piben en anden Lyd. Allerede godt fem Fjerdingaar, efter at hun var kommet derind, begyndte hun atter at bearbejde Rege­ ringen med sine Skrivelser, idet hun i Oktober 1771 indsendte sin første Supplik om at blive løsladt (se Anm. S. 8). Hun protesterede paa det kraftigste mod at være en Løgnerske og Falsknerske, hævdede sin fyrstelige Herkomst og beklagede sig over den Medfart, *) Bregentved blev 1740 købt af Christian VI, der bestemte det til Enkesæde for F3rrstinden, men det blev aldrig til noget, vistnok væsentligt paa Grund af Sophie Magdalenes Uvilje mod Planen; Fj'rstinden kom sikkert aldrig til Bregentved og foretrak som Sommerbolig Fredensborg og senere Sorgenfri, og Frederik V skænkede 1746 Godset til Overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Det var vel dette Bygte om Bregentved, der vakte mest Sensation, og det gav Riegels Anledning til mange ondskabsfulde Betragtninger. Men Bregentved er ikke med et Ord nævnt i Kommissionens Relation.