KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
178
Sandager og hans to Efterfølgere som H jæ lpepræster under Pesten, Anders Rostock (b eg rav e t 6 /ø) og Niels Nye- gaard (5/io ) , hø rer vel til de fornemste Personer, der h a r fundet deres sidste Hvilested her. F lere a f de Studenter, der under Pesten var antagne som Ligbærere, blev og- saa begravede paa K irkegaarden ; den første var Mogens Emm ichsen fra Regensen ( 15 /s). Hvor stæ rkt den beny t tedes i Pestens Tid, kan ses af, at der i August begra vedes 418 og i Septbr. 673, medens Tallet i Oktbr. sank til 186, i Novbr. til 30 og i hele Aaret 1712 til 43. Fo r at forstaa dette lille Tal m aa m an vide, at det m indst i det første Aar var forbudt paa K irkegaardene at aabne Grave, hvori der havde været Pestlig. E llers be gravedes der omkring 150 aarlig (1759 endog 173). I øvrigt er det, som paa de andre Kirkegaarde, Fattigfolk, Smaaborgere og deres Fam ilie og en Mængde sm aa Rørn. Det er kun faa, m an lægger Mærke til, som nogle P ro ku rato rer, fhv. By skriver i Maribo Jen s Nielsen Schier- beck (45 Aar, 1739) og Cathrine Giintelberg, Am tsfor valter Gjørups Enke (58 Aar, 1748). Kirken søgte vistnok, i alt F ald i W igers Tid, at holde god O rden derinde, for saa vidt det i det hele taget lod sig gøre. Th i den havde at trækkes med de samme P lageaander som M agistraten: Naboerne, og det lader til, at de tilgrænsende Smaaejendomm e med deres brogede Befolkning h a r haft usædvanlig mange »Udsig ter«, hvorfra der baade kunde kastes og kravles ind p aa Kirkegaarden. I Jan . 1716 forbød m an Maren Peder Børgesens i Peder Huitfeldtstræde at have Laage i sit P lankevæ rk ind til L inden og dens B rønd »paa Grun af Urenligheden fra hendes og hendes Folks Ind- og Udløb med anden mere Uterlighed, som bevises og den Dag i Dag ses kan«. Værre var det med Maler Lorents Michelsen og h an s stridbare Madam i samme Gade. »Vi har erfaret, at I meget ilde m isbruger den Laage, som
Made with FlippingBook