KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

176

K irkegaardens Navn stamm er utvivlsom t fra det Gæstgiversted, der eksisterede før dens Anlæggelse*). Senere i alt Fald var »Lind« dog en alm indelig Beteg­ nelse for de enkelte Afdelinger paa en fælles K irkegaard. P aa Nørrebros Assistenskirkegaard nævnes »Frue Lind«, »Trinitatis Lind« osv. K irkegaarden ved Holmens Kirke kaldtes ogsaa i sin Tid »Linden«. I øvrigt var Kirkegaarden, der var 6587 □ Al. (ved Nedlæggelsen den største af alle Assistenskirkegaardene), paa alle Sider omgivet af for det meste m indre Huse undtagen mod Syd, hvor den grænsede op til en stor Ejendom med Have, der vendte ud til Skidenstræde og en Tid lang ejedes af Konferensraad Michael H ierony­ mus Basballe til h an s Død 1762; det er den Grund, paa hvilken senere den jødiske Stiftelse »Meyers Minde« og derefter Synagogen blev opført. Tøm rerm estrenes Lavs­ hus i Peder Huitfeldtstræde stødte ogsaa op til Kirke- gaarden. Dens Historie m aa ikke søges i Raadstueprotokol- lerne — thi L inden saavel som T rin itatis Assistenskir­ kegaard stod ikke under Magistratens, men under Uni­ versitetets Patronat, og det v a r først 1757, at Arealerne overlodes Magistraten som Vederlag for de Parceller, Kirkerne fik paa den nye A ssistenskirkegaard paa Nørre­ bro — , men i den omhyggeligt og sm uk t førte Begravel­ sesbog, som indeho lder en Beretning om dens Tilblivelse og Afskrift af flere Dokum enter vedrørende dens Historie i den første T id 22). Initiativet til at udvide F rue Kirkes Begravelsesplads udgik fra Professor Poul Vinding, idet han 10. Aug. foreslog Sundhedskomm issionen, at Kirken skulde købe

®) I 1710 udpeger Magistraten blandt de Huse, der kunde in d ­ rettes til at optage de saarede fra Slaget ved Helsingborg, »Linden i Fiolstræde, et Værtshus m ed Have«. (O. N ielsen, Kbhvn. IV S. 468).