KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

172

kitpo rte forsynet S takit fra Graverboligen mod Øst, maa- ske en Adskillelse mellem Frij ordsbegravelserne og de andre*). 1 1743 m aatte Graveren bede om, at P lanke­ væ rket m aatte flyttes længere ud, da der ellers ikke v a r mere Plads til Ligs Nedsæ ttelse19). Naar ellers W ism ar træffes i P rotokollerne, drejer det sig mest om det sædvanlige Kævl mellem Magistra­ ten og Husejerne. Snart tog den h aa rd t paa de gode Folk, snart var den eftergivende og imødekommende, især n a a r det gjaldt den finere Portion. Da Kirkeværge F in t i 1747 beordrede Graverne Lind og Vejgaard til at forlange af Grevinde Ørtz eller Svane**), Accisekontrol­ lør Rasmus Nielsen, Notarius publicus Clir. Møller F riis de Tuxen (der nu havde B lytækkerens Ejendom) og V icehranddirektør Jo h an B oye-Junge, der alle havde E jendomme i Gotersgade med Baghuse ud til Kirke- gaarden, at de skulde tilmure deres Laager og Udsigter og indtage Vandfaldet, med m indre de kunde godtgøre, at de havde Adkomst til dem, meddelte Borgmester A. Rafn Kirkeværgen, at den franske Minister, der boede i Grevinde Ø rtz’ Gaard, i 1744 havde faaet Lov til at udtage nogle Mursten i sin Hestestald ud til Kirkegaar- den, for at han kunde faa mere Lys og Luft, dog at disse Aabninger skulde lukkes, n aa r M inisteren flyttede, for at Ejeren ikke skulde tilegne sig det som en Rettig­ hed. Men i det hele brød Husejerne sig fejl om Magi­ straten, de hverken lukkede Laagerne eller godtgjorde deres Adkomst, og to Aar efter mødte Kirkeværgen med den samme Klage, idet han sluttede med de spag- *) Se Fortegnelsen over K irkens Inventarium (Raadstueark.); sm stds. findes Synsforretninger over Graverboligen 1727 og 1748. **) Sønnedatter af Æ rkebiskoppen. Hun havde væ ret g. m . Grev Fredr. Ørtz, men efter S kilsm issen kaldtes hun m est Grevinde Svane. Hun ejede Huset i Gotersgade til sin Død 1722. Andr. Fred. Høst & Søn havde i mange Aar sin Boglade her.