KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

171

velgørende Øjemed. Da den i 1758 indrettede tre Bræn­ dem agasiner i Byen med Udsalg til fattige, fik det ene Plads paa W ism ar, v istnok i det Hus eller Skur, der ses paa' Geddes G rundplaner lige inden for W ism argan- gen. Senere efter K irkegaardsgrundens Salg flyttedes det til Præstegaardens Kælder. Derimod h a r K irkegaarden sikkert ikke været saa meget benyttet til Rekreations- og Kursted, dels fordi den ikke havde Landgrevens Fortid og ikke var saa beplantet*), dels og maaske mest fordi den var under bedre Opsyn, idet den vistnok lige fra Begyndelsen b a r haft egen Graver og Graverbolig, der laa lige op til Bagsiden af Poul Feclitels Stiftelses Have (»med et V in­ due paa Loftet til Sælgeboderne«). Den første Graver, Søren Pay, nævnes allerede 1715, senere omtales Vej- gaard og Hørup, den sidste var Jen s'C h risten sen Ager­ skov, som fik Embedet 1757 og blev den første Graver paa Nørrebros Assistenskirkegaard (se Hist. Medd. om Kbhvn. I S. 626). Graverboligen b a r rimeligvis været en gammel Bygning fra tidligere Tid, thi 1715 siges om den, at det var dyrere at reparere den end at opføre en n y 17). Om der blev opført en ny, ved jeg ikke. Ved Oprettelsen af Ivirkegaarden paa Nørrebro besluttede m an at flytte Graverboligen sammen med Agerskov derud, »da m an ikke liavde Baad til at opføre en ny, ej beller til at leje en«. Men den b a r ikke væ ret meget bevendt, tbi Murmesteren sagde i sit Overslag, at den var saa forfalden, at intet af Tømmeret kunde bruges. I det bele var Inven tariet paa W ism ar i en m indre god Stand. I 1726 dejsede bele P lankevæ rket omkring Kirkegaarden om dels af Stormen (2.—3. Oktbr.), dels af Raadden- sk a b 18). Tværs over Kirkegaarden gik et med to Sta- *) At der ogsaa er blevet p lantet efter dens Anlæg, ses af, at Graveren i 1720 fik 6 Rd. bl. a. for at have plantet nogle Træer, »paa det de kan blive uforrykte«.