KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

170

ved Landgreven gennem Kirkebogen, der begynder med 1713. Men kendte Navne vil m an forgæves søge her paa denne »de fattiges Gaard W ism ar«, som Kirkebogen kalder den. En P roku ra to r Niels Worm (begravet 1726), den 96-aarige Enke efter en Major Reedtz, Sophie Amalie H illebrand (1731), en »forarmet« P ro k u ra to r Niels Gør­ ding og fhv. Raadm and og Ryfoged i Kalundborg Kjær- gaard (begge begravede 1748) er sikkert de bøj este paa Samfundsstigen. E llers benyttedes den, foruden af F a t­ tigvæsenet, bl. a. meget af F rederiks Hospital, Fechtels Stiftelse, R røndstrædes Hospital og Arresthuset*); mange smaa Børn, ogsaa af de »bedre« Klasser, jordedes her ligesom paa de andre Assistenskirkegaarde. Naboerne tog troligt den Nytte af den, de kunde. I 1719 klagede K irkeværgerne over, at de, som havde deres Udgange til den, kastede deres Urenligheder derind, og 1736 fortalte Graveren, at en af Naboerne i Gotersgade, Daniel Petersen B lytækker og Hustru, to Gange havde opb rud t en af ham tilspigret Laage og overalt paa Kir- kegaarden ophængt Klæder til Tørring, hvorved en stor Del af Gravene var bievne ned traad te, og desuden .be­ gegnet ham med ubillige Ord og Gerninger, fordi han havde villet formene dem det, ja truet ham at veder­ fares værre. Politimesteren fik Sagen i sin H aand, men to Maaneder efter havde B lytækkeren endnu ikke lukket Laagen. Da Kirkeværgen i 1757 klagede over en Nabo. H julm and Poul Christoffersen i Møntergade, som b e ­ nyttede K irkegaarden til Værksted og Tømmerplads, gav Magistraten H julm anden Lov til at fortsætte med Be­ driften mod en aarlig Afgift af 6 Rd.16). Ja, Magistraten kunde selv lave sig en lille Bedrift derinde, rigtignok i *) Kancelliraad Frederik H amm ond fra Norge og hans F uld­ mægtig Anders Sundblad, der havde lavet falske Bancosedler og blev h enrettede som de sidste paa Skafottet paa Njdorv, blev begravede her 7/i 2 1758.