KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

167

32 og 34 ad en Port og en smal Smøge, W ism a rgan g en , der eksisterede lige til 1907, da Kvarteret nedbrødes. Den mest kendte af Naboerne var Poul Fechtels Stif­ telse i Møntergade. Kirkegaarden var i 1760 og sik ­ kert ogsaa fra Begyndelsen knap Vs Td. Ld. (3183 □ Al.). Paa dens Grund laa tidligere Baadsmændenes Syge­ hus, som 1628 blev flyttet herhen fra sin første Plads i Nærheden af Holmens Kirke. Men heller ikke paa den nye P lads kunde det trives og flyttedes under F rederik III tilbage til Bremerholm til det saakaldte Sejlhus, medens den gamle Gaard solgtes til Underskriver, senere Byfoged Anders Nielsen. Denne »Anders Nielsens Gang og Have« ejedes 1694 af Peter Bertelsen W ism a r ( W ismer), fra hvem altsaa K irkegaardens og Gangens Navn stam ­ mer (se O. Nielsen, Kblivn. IV S. 443). Senere kom den paa Hænderne af islandsk Købmand Elias Tunberg, som 1708 skødede »sit Hus, Ejendom og Haveplads Stadt W ism ar kaldet« til Ostindiefarer Morten Børgesen Varbjerg eller rettere til han s Hustru Dorthe Reinholds- datter Ivornerup, da Manden v a r paa Rejse, og hun skødede som Enke E jendomm en 2/io 1711 for 1600 Rd. til Magistraten, der allerede i Septbr. havde ladet den indrette til Kirkegaard. Hvo rnaar den er indviet eller taget i Brug, vides ikke, da den ældste bevarede Begra­ velsesbog først begynder 1713. Hvor paatrængende nødvendigt det var for Kirken at faa en H jæ lpekirkegaard, ses af, at Sundhedskomm is­ sionen 3. Septbr., samme Dag som Landgreven var købt, skrev til Magistraten, at den med stor Fornøjelse havde erfaret, at Nicolai Kirke havde faaet en ny Kirkegaard, og at den ønskede, at det samme m aatte vederfares Helliggejstes Kirke, da man ellers maatte ophøre at be­ grave i Kirken og Urtehaven, helst fordi de omboende meget skulde klage over S tank (Mansa S. 136). Men endnu tydeligere taler en Skrivelse fra Magistraten til