KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

165

el saadan t — og tilbage igen, men for Lig, der laar Kiste fra Konventhuset, betales der in te t13). Monumenter og Prydelser h a r der sikkert ikke været, højst nogle sm aa flade Sten, saakaldte »Fliser«, paa de lave, tarve­ lige Gravtuer*). Der h a r ikke været noget, der kunde bringe samvittighedsløse Personer i Fristelse. Og dog h a r jeg truffet paa et Gravrøveri, men det var rigtig­ nok ikke uædle Motiver, der drev Gerningsmanden. I 1748 blev der nemlig anlagt Sag mod en Barbersvend Jak o b Borck, der havde praktiseret sig ind paa Kirke- gaarden og ved Hjælp af en gammel Soldat fra Citadellet, der undertiden arbejdede hos Thune, havde gravet et Lig op og havde villet friste en Hyrekusk til at bringe det hen til Madam Thom sen Barbersenke, hvor Svenden kond i­ tionerede; men Kusken havde tvunget dem til at lægge Liget ned i Graven igen. Da Svenden im idlertid i sin Ansøgning til Kongen om at faa Straffen eftergivet for­ klarede, at han alene havde taget Liget for at exercere sin Profession og ikke havde tæ nk t at begaa nogen Forbrydelse, slap han med den udstaaede Arrest og Underholdningspengene der sam t en Bøde paa 10 Bd. til K onven thuset14). Da K irkegaarden blev nedlagt i Novbr. 1760, blev Grunden solgt til de omboende Husejere paa den Be­ tingelse, at der ikke maatte bygges eller graves paa Arealerne i de første 20 Aar, hvad der ogsaa kom til at gælde for de andre Assistenskirkegaarde, men om det blev overholdt, er vistnok tvivlsomt. Den sydlige Halv*) Den eneste Ligsten, jeg har fundet om talt, blev lagt af Hans Hansen Berrig (Berg ?) 1756 over hans Forældre, hvorfor han betalte Kirken 2 Rd.; siden overlod han Stenen til sin Svoger, Brændevins­ karl Chr. Schm idt, og da Kirkegaarden nedlagdes, fik han Lov til at lægge den paa den nye A ssistenskirkegaard over sit Barns Grav for de næ ste 15 Aar, hvorfor der var betalt (»Nicolai Kirkes holdende Bog over Ligstenene«, Raadstueark.).