KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

164

Garderne, vilde ogsaa de andre forlange det, og der vilde komm e Klager fra dem, der havde Begravelser*). At det ikke var saa ganske faa, der havde diverteret sig derinde, fremgaar af, at Sclnnidts Indkvartering alene beløb sig til 40 Mand**). Der kom ogsaa senere hyppigt Anmodninger, men Magistraten ho ld t sig for det meste ra n k og tog ofte liaard t fat paa dem, der trodsede F o rbudet; en B arber Sm ith, der havde aabnet en af Kirkeværgen Jens Ras­ mussen tilspigret Laage, m aatte saaledes bøde 5 R d.11). Kun en enkelt Gang kunde den lade sit gode Hjærte løbe af med sig, som da Carl Helftwiedt, »der siden sin H jemkom st fra Ostindien er meget svag af Skørbug, og som logerer hos Regimentfeltskær Stando (d’Estan- dau), beder om at m aatte faa Adgang, paa det han ved at spadsere der kan faa nogen Motion til at erlange hans Helbred«. Han fik T illadelsen, »dog uden nogen Consequence«12). Begravelsesomkostningerne var, som paa de andre Assistenskirkegaarde, kun smaa. I 1755 fastsattes de saaledes: For fattige Ligs Grave at grave og tilkaste 24 Sk. om Sommeren og 2 Mk. om Vinteren og 12 Sk. for L igbaaren at bringe til Lighuset — der h a r altsaa været *) I Slutningen af Juli 1753 var alle Husejerne hievne opkaldte paa Raadstuen og m aatte afgive Erklæring om , at de inden fjorten Dage vilde tilm ure alle deres Udsigter og V induer (Rpr. 23/i 1753). **) I Novbr. 1754 bad Schm idt, om han m aatte faa det Tillæg af 1 Sk. daglig for hver Mand (før havde han faaet 3 Sk. i det hele for hver), som Magistraten havde lovet ham , nem lig for 40 Mand i 168 Dage (Rpr. i/n), hvilket han fik mod at love at beholde Garderne. Som bekendt var der dengang ingen Kaserner. Magistraten lejede Kvarterer rundt om i Ryen hos Borgerne. Netop i 1754 lagde Gar­ derne sig ud m ed deres Værter, og Vognm and Poul Nygaard opførte da paa Vestergade den første private Kaserne, »Gardergaarden«. I 1760’erne blev den første offentlige Kaserne, Sølvgades, opført. Se Bruun, Kbhvn. III S. 234.