KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

163

ten anbefalede Kløckers Ansøgning om 20 Aars In d ­ kvarteringsfrihed for sin Bygning med de Ord, at den efter Tegningen vilde blive meget sirlig, »tilmed da S te­ det, hvor den skal opføres, forhen var til stor Vansir for Byen« 8). Trods det alm indelige Forbud i 1738 blev Naboerne ved med at husere og slaa Gækken løs derinde. I 1751 klagede T hune atter over de Uordener, der fandt Sted, navnlig af de i Landgreven indkvarterede Hestgardere, som havde Nøgle til K irkegaardsporten, og bad om, at Ejeren Gustavus Schm idt — en Søn af Anthoni Schm idt — m aatte faa T ilhold om at befri den for Materialier og anden Molest. Han m aatte af med Nøglen, og Kir- kegaarden blev ry d d e t9). Men for Garderne m aa det alligevel have været et slem t Skaar i Kvarterets Beha­ geligheder, thi 1753 skrev Oberstlieuténant J. W. Hobe: »Da som af det kgl. Livkompagui Garden til Hest en Del Underofficerer og Garde, under Værtskab af Sr. Smit, er indlogeret udi Landgreven, hvorigennem Ind ­ gangen er til Nicolai Kirkes Ass. Kirkegaard, og om­ meldte Sr. Smit efter den høje og velb. Magistrats naa- dige og gunstige Ordre er det forbuden ej nogen af hans Husfolk at komme ind paa K irkegaarden; thi m aatte jeg herved ydmygst og tjenstligst bede Ds. Exe. og velb. Herrer at forunde mig en Nøgle til samme Port, paa det saavel udi paakomm ende Ildebrande som for der at unde en sømmelig Divertissement for de der indlogerede Underofficerer og Gardes, da jeg' er ansvar­ lig for al den Uorden, derved skulde foraarsages«. Hvor gerne m an end vilde være Oberstlieutenanten til Tjene­ ste, m aatte m an dog sige n e j10), da alle Husejerne havde faaet Paabud om at lukke deres Laager, Udsigter og V induer ind til K irkegaarden, og hvis man imødekom m aatte Mag. svare nej, da den var saa overfyldt, at der næppe var Plads til Sognets egne døde. 11 *