KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

162

gøreisen i sin Haand. Kongen resolverede, at Salget m aatte linde Sted, og raed dette Rygstød tog m an fat paa Underhandlingerne. Men Lerche fandt nu P risen for høj, og det hjalp ikke, at Magistraten slog noget a f (for det S tykke, som var frasolgt 1722); da m an ende­ lig 1743 fordrede et bestem t Svar, men Lerche stadig vilde betænke sig nogle Aar, brød Magistraten af og be­ ordrede Kirkeværgen at »employere K irkegaarden til Kirkens Brug som tilforn«7). Skønt det saaledes ikke blev til noget med Salget, tik dog Sagen nogle Følger. T h i ko rt efter solgte Lerche sin Ejendom til Gehejmeraad W. A. v. d. Osten, og han afhændede atter »denne Lerches øde Plads« til Justits- raad , senere Viceborgmester Herman Lengerken Kløeker, hvem Magistraten — støttet paa den til Lerche givne Bevilling — s. Aar tilskødede et Stykke paa den no rd ­ lige Del af K irkegaarden, godt 400 □ Al., for at h an kunde afrunde sin P lads og derpaa opføre en »sirlig« Bygning, dog paa den Betingelse, at han selv skulde bekoste F lytningen af Ligene(!). Og det nyttede ikke, at Kirkeværgen Joachim Cracovitz bestem t fraraadede det hl. a. med de Ord: »Saasom denne K irkegaard er ble­ ven indviet dertil, at fattige saavel som uformuende kan have deres Hvilested, tilmed en stor Del af Menig­ heden h a r betalt for deres Nedsættelse, og det Sted, som Ju stitsraad K. forlanger, for en stor Del er opfyldt med Lig, hvo raf nogle endnu for faa Dage siden der er ned ­ sat, saa m in Mening ej kan anderledes være, end at det skulde være uforsvarligt og en Samvittighedssag at forurolige deres Ben, som tildels h a r betalt for deres Gravsted, saa det var at ønske, at denne fattige Kirke­ gaard m aatte forblive i den Stand, som den nu er, helst da vi ved Kirken h a r lidet Jo rd at miste*). Magistra- *) Pladsen blev trangere med Aarene. Da Frederiks H ospitals D irektion i 1757 bad om at m aatte benytte den som den nærm este,