KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

159

tjente alletider h a r fri Indkørsel, Po rt og Gang med Lig eller andet nh indret, saa tit og ofte fornødent bliver«. Køberen blev Brygger Antlioni Schmidt, og den smalle Indkørsel gennem Huset ud til Borgergade ses tydeligt paa Geddes Planer. I 1733 bad Kaptajn i Søetaten Leegaard, som lige havde købt Huset Mtrnr. 103 i Borgergade (nuv. Nr. 32) ved K irkegaardens nordvestlige Hjørne, om han m aatte nyde den samme F rihed, som havde været for­ u nd t han s Forgængere med at bruge den Laage, som førte ind til Kirkegaarden, og Magistraten gav ham Lov dertil, mod at h an udstedte en Revers for, at den skulde lukkes, hvis han solgte Huset. Han gjorde im idlertid en saadan Brug af Tilladelsen, at Graver Jens Thune tre Aar efter klagede over, at han i den Grad opfyldte Kirkegaarden med Klæder og andet,' at Folk knap kunde komme frem med Ligene, og da det var Aarsag til, at mange Godtfolk ikke vilde lade deres Lig be­ grave der, hvorved Kirken tabte en stor Del af sin »Interesse«, bad han om, at Kirkeværgen Peder Arve- sen m aatte faa Ordre til at lukke Indgangen for Lee­ gaard. Kirkeværgen fik ogsaa saadan en Ordre. Men nogle Dage efter tilskrev Leegaard Magistraten, om han m aatte beholde Laagen, »saasom alene hans Hustru hvert H alvaar tø rrer lidet Klæde derinde, og han for sin Person undertiden forlyster sig med at ryge en Pibe Tobak derinde i det grønne«. En saadan Idyl vilde m an ikke forstyrre, og han fik Tilladelsen mod at give en ny Revers4). Da saa Leegaard i Sommeren 1738 solgte Huset til Regimentsfeltskær David D’E standau (Dhistandau kaldes han), blev Spørgsmaalet atter brændende. Den nye Ejer erklærede, at han havde købt Huset paa de samme Vilkaar, som var forundt Leegaard, nemlig Laagen ind til »Langgreven«(!), hvo r Leegaard havele haft sit Brænde