KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

158

det af 1697 og betegner stadig E jendommen som Spil- og F rugthave. Købesummen var 2600 Rd. danske Kroner, og K irkegaarden, om hvis Indvielse m an intet ved, da Kirkebogen er gaaet tab t, kostede med Ind ret­ ning i alt 2715 Rd. 2 Mk.2). Ved Anlæggelsen var den den største af alle Assistenskirkegaardene, knap en halv Td. Ld. (6676 □ Al.), men senere frasolgtes noget af G runden, som vi skal se, saa at den 1760 var henved Vs Td. (4349 □ Al.). Hvor sparsom t end E fterretningerne om Kirkegaar- den flyder gennem Raadstueprotokollerne — Kirkebogen giver som sagt intet, den første Begravelsesbog, der er bevaret, begynder 1767 — , faar m an dog et temmelig tydeligt Billede af, hvor forsøm t og vanrøgtet den var. Myndighederne havde liden Interesse for den og saa for det meste gennem F ingre med Uordnerne; de Smaafolk, der havde Grave der, havde ikke meget at skulle have sagt, og Naboerne betragtede den som Fælleseje og be­ nyttede den som Tørre-, Losse- og Oplagsplads — og som Lysthave, hvo r underligt det end lyder. Den havde jo for Resten en Fortid som saadan. De følgende E k s­ empler, som jeg fremdrager, er formentlig tilstrækkelige til at vise, at det ikke er Overdrivelse. Henved ti Aar efter dens Anlæggelse indgav Kirke­ værgen Niels Henriksen i April 1721 en Forestilling til Magistraten om, at Husene og Pladsen Landgreven m aatte blive besigtede og »resolverede enten til Repara­ tion eller Sælgelse«3). Magistraten vilde vistnok helst have gjort det sidste, men da Kirken ikke kunde u n d ­ være Kirkegaarden, besluttede den sig til i det væ sent­ ligste at beholde den og kun bortsælge det sydlige Stykke og Huset ud til Borgergade, i alt godt 1900 □ Al., mod at Køberen betalte Halvdelen af P lankevæ rket, der skulde opsættes mellem denne Del og K irkegaarden, og mod »at Kirken sam t dens Forstander, Kirkeværger og Be