KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

156

tværtimod den modsatte Vej og udvidede Byens Kirke- gaarde. Holmens Kirke fik saaledes T illadelse til at benytte den gamle St. Anna Kirkegaard ved Guldhuset (om trent hvor nu Sølvgades Kaserne ligger), som ogsaa blev taget i Brug i 1662 under en heftig Blodsot, og Nicolai, Helligaands, F rue, T rin itatis og St. Petri Kirker fik nye smaa Assistenskirkegaarde i Byens tæ ttest be­ folkede Kvarterer*). Disse fem »Pestkirkegaarde« — sammen med en sjette, Vartovs og Vajsenhusets, som vel var anlagt tidligere, men ogsaa m aa regnes til Kate­ gorien — bestod til Novbr. 1760, da de afløstes af den for alle K irkerne fælles Assistenskirkegaard paa Nørre­ bro. De var tilsamm en kun noget over 2 Tdr. Ld., v a r Fattigkirkegaarde, som kun benyttedes til Fattiglemm er og den ubem idlede Befolkning, og var, som de laa m idt inde i Bygningskarreerne, helt omgivne af de smaa og trange Huse med deres Bagbygninger og Gaards- pladser, og slet indrettede og gennemgaaende daarligt ved- ligelioldte, langtfra nogen Pryd for København og en Haan mod al Hygiejne, endog set med Datidens Øjne. Det er om dem, jeg skal fortælle lidt, der synes mig at have nogen topografisk og ku ltu rh isto risk In teresse1). I. N icolai K irkes A ssisten sk irkegaard Landgreven laa i den sydlige Halvdel af Karreen mellem Borgergade, Go- tersgade, Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. Ud til Borgergade var den begrænset af en Bække smaa *) N icolai Kirke fik egentlig to, nem lig foruden den her om talte, »Landgreven«, en paa Hjørnet af Vingaardsstræde og H olm ensgade (dengang Ulkegade); m en denne, »den lille Urtegaard« eller »den gam le Urtehave«, var kun en Fortsæ ttelse af den ved Kirken liggende Kirkegaard (se Kbhvns. Dipi. VIII S. 438).