KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

155

næste Lig kom ind*). Men det kunde jo kun gaa til en Tid. Ved det i Begyndelsen af Ju li indrettede Hospital paa Vodrofgaard anlagdes der straks en K irkegaard paa en Mark ved Siden af, og ved Midten af Maaneden u d ­ lagdes der Jo rd til en ny Pestkirkegaard for fattige og ubem idlede uden for Ø sterport mellem Citadellet og Sol- daterkirkegaarden, den nuvæ rende Garnisonskirkegaard. Men denne, der straks toges i Brug og gennemgravedes med lange, tre Alen dybe Grøfter til Optagelse af Ligene, var ogsaa snart overfyldt, og det samme var T ilfæ ldet baade med Soldaterkirkegaarden og den nærliggende, allerede 1666 anlagte Baadsm andskirkegaard (Skibskir- kegaarden), hvor Forholdene var endnu forfærdeligere end p aa de andre, da den var Begravelsesplads for det særlig af Pesten hjemsøgte, tætbefolkede Nyboder; her laa Mængder af Lig Dag efter Dag og ventede paa at blive jordede. T ilstanden i Byen var om muligt endnu værre. Vejene over K irkegaardene blev mere og mere ufrem ­ kommelige. Liglugten gjorde Opholdet i Kirkerne næsten uudholdeligt, og Klagerne over den ulidelige S tank i K irkernes Nabolag blev stadig lydeligere. Og lidet hjalp det, at m an brugte ulæsket Kalk i større Mængder og kørte Sand ind paa Kirkegaardene for at dække Gra­ vene, endsige at m an affyrede Kanoner for at sprede S tanken. Der m a a t t e skaffes Plads. Men rad ika lt gik m an ikke til Værks. Det eneste rigtige havde selvfølge­ lig været helt at forbyde Begravelser inde i Byen; men ikke een Røst hævede sig derfor, saa vidt vides; de re­ ligiøse Følelser stred alt for meget mod det. Man gik *) R egnebogsforfatteren, Klokker ved Trinitatis Kirke Søren Mathiesen, der ju st ikke er kendt for sin U egennyttighed og paa flere Maader har gjort sig fortjent til et m indre godt Eftermæle, blev saaledes tiltalt for de Uordner, der i denne H enseende fandt Sted paa Kirkegaarden.