KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

7

hende, og Frederik V, som ofte skulde have besøgt hende der, givet hende Penge og været vidende om hendes Afstamning, havde aldrig været i Grevindens Hus. I Sommeren 1759, fortalte hun, var hun blevet bortført fra en af Grevindens Gaarde, men hvem der gjorde det, og hvor hun blev ført hen, vidste hun intet om eller kunde ikke huske det. Om hendes Meritel i Norge fik Kommissionen ad anden Vej noget mere at vide. Under sin Omflakken her paatog hun sig fine Manerer, udgav sig snart for en Oberstdatter, snart for en adelig Frøken og lod falde Ytringer om, at Skildvagterne vilde præsentere Gevær for hende, hvis de anede, hvem hun var. Hun snød og bedrog Folk og løb sin Vej, naar hun skulde betale for sit Ophold, især trak hun den korsørske Købmand Christen Langeland 0111 / ved Næsen; han troede en Tid fuldt og fast paa hende og maatte bløde ret artigt for sin Godtroenhed. F ra Norge flygtede hun til Holland, hvor hun i Amsterdam skal have levet som Skøge, og hvor hun første Gang traf sammen med den formuende Kirchhof, der fandt hende i den største Elendighed og hjalp hende. Senere opholdt de sig i Oldenburg, hvor h u n og Kirchhof, der udgav sig for hendes Kammertjener, levede som Mand og Kone, og hvor hun gennemgik en Kur for en mindre net Sygdom. Herfra var det, de rejste til København i 1761. Efter delte kan man ikke undre sig over, at Kom­ missionen stemplede hende som en Løgnerske og Be­ dragerske og mente, at hu n var værdig til baade at kagstryges og brændemærkes for sit Falskneri, der var saa meget mere graverende, som det gik ud over højt- staaende Personer, »0111 det end ikke havde været hen ­ des Hensigt at fornærme dem, men kun at gøre sig selv stor paa deres Bekostning«. Det bedste Middel til at slaa alle Rygter ned og bringe Folk helt ud af Vild