KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

149

end den »slette Opførsel« og de »uordentlige Forhold«, der bebrejdedes h e n d e ; straks man læser Ordene, kom ­ mer man jo selv til at tænke paa U troskab mod Man­ den eller noget lignende. Men havde der været noget a f den Slags, kan man være vis paa, at Bagge og Møllen- dorff nok var komne frem med det; de lægger ellers ikke F ingrene imellem. Nej, paa det P u n k t lader hun til, i alt F ald under sit Æ gteskab, at have været u an ­ gribelig. Og hvorfor give hende Skyld for at liave holdt Eckersbergs kunstneriske Fan tasi fangen i en lavere Forestillingskreds og saa at sige gøre hende medansvar- lig for hans ofte lystne og obscøne Tegninger, hvad jeg synes Hannover gør (p. 29 flg.). Saa lad da hellere — hvad H annover jo ogsaa gør — Maleren Senn og hans Omgangskreds faa en Andel, n aa r det endelig skal være. Men i det hele taget, Eckersberg var vistnok en saa, om jeg maa sige det, varmblodig Natur, at han sikkert ikke behøvede Paavirkn ing af andre. Ogsaa senere, og vistnok især som ældre Mand, kunde hans Fantasi løbe af med ham i den Retning*). Der kan ikke være Tvivl om, at hun har taget sig Separationen meget næ r og betragtet den som den stør­ ste Ulykke for sig. Hun strittede imod, saa længe det var muligt, og det ikke alene for at bevare sin Position i Livet, men vistnok ogsaa, fordi hu n v a r ham oprigtig *) Baade i Kunstakadem iet, paa Kolxberstiksam lingen og i pri­ vat Eje findes, saa vidt jeg ved, Eksem pler paa dette. Efter hvad Konferensraad Mørch liar fortalt mig, fandtes der efter Sønnen, A rkitekt Jens Juel Eckersbergs Død i 1891 en Mappe, indeholdende Tegninger og et lille Maleri fra Faderens Haand med m ildest talt m eget dristige Motiver, som Mørch paa Fam iliens indtrængende An­ m odning købte og tilintetgjorde. Hvis de i rent kunstnerisk Forstand har væ ret gode, hvad der siges, synes jeg, at de hellere skulde være lagte til de andre i en af Sam lingerne; om der er færre eller flere, komm er jo m oralsk set ud paa et.