KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

143

Magistraten maatte nu paa Kancelliets Opfordring tage Sagen op paany. Hun blev opkaldt, og Bagges Ansøgning blev oplæst for hende. Men hun vilde stadig intet høre om Skilsmisse, og 15. Sept. tilskrev hun Magistraten, at Bagges Ord om de Penge, hun havde faaet, og 0111 Fo rholdet til Barnet var usande. »Disse Usandheder saavel som flere af samme Slags, som jeg ved Klagens Oplæsning ej kom til nøje Kundskab om, kan jeg ved Attester godtgøre det modsatte af. Min underdanigste Begæring er, at jeg maa* forundes en Kopi af h an s Ansøgning for at kunne gendrive det mod­ satte af hans Beskyldninger, og at de herfor erhvervede Bevisligheder m aatte blive vedlagte hans Ansøgning ved sammes Forestilling for Majestæten«. Hun underskrev sig boende i Sølvgade Nr. 402 (altsaa boede h u n ikke længere hos Møllendorff). I Gendrivelsep, som hun først indsendle 27. Oktbr., benægtede hun at have faaet 60 Rd. ved Mandens Afrejse, hele hendes Ejendom var den ­ gang 5 Rd., som hun længe m aatte underholde sig m e d ; hun var i Gæld, da Manden rejste, og det var derfor, hun m aatte sælge det for Resten ubetydelige In d b o ; først længe efter Afrejsen fik hun Penge af Clemens; hun havde aldrig været ond mod Baruet og havde ikke før været tiltalt ved Politiretten, osv. Som Svar herpaa tilbød Bagge i Novbr. at optage et Tingsvidne for at bevise Rigtigheden af sine Be­ skyldninger mod hende. Den 27. Novbr. fik han Beni- ficium paupertatis i Sagen mod hende ved Landsover- sam t Hof- og Stadsretten, og 27. Jan . 1813 blev Vidne­ forhøret optaget. De eneste Vidner var Malermester Christian Møllen­ dorff og han s Hustru*). Bagges P roku ra to r Damkier

*) Kobberstikker Clem ens kalder Møllendorff i det S. 147 cite­ rede Brev for Eckersbergs Svoger. Man maa da antage, at Møllen-