KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

141

i saa høj en Grad fornærmende for ham , at den kan berettige ham til lovlig Sk ilsm isse; jeg h a r tilstaaet for m in Mand, at jeg h a r begaaet en uforsigtig Handling, hvis Ulovlighed jeg ikke kendte, og derfor h a r han fun ­ det den tilgivelig og i sin Skrivelse til mig af 9. Febr. tilgivet mig samme, da det er bevist, at den ikke h id ­ rørte fra nogen ond Tilbøjelighed hos mig, men alene havde sin G rund i m in Hengivenhed til den ham be­ kendte og i sin Skrivelse anførte ulykkelige L idenskab; i den Tid vi levede sammen, søgte han ej at under­ trykke denne L idenskab hos mig, da han saavel som jeg den Tid nærede det Haab 0111 , at jeg engang ved den muligen kunde tilvejebringe en lykkeligere Fo rfat­ ning; at jeg i hans Fraværelse h a r fulgt den, vil kunne undskyldes hos mig, da jeg nu ganske var overladt til m in egen Raadighed og kunde følge min Tilbøjelighed uden Indskrænkning, og ved det altid nærede Haab om et lykkeligt Udfald, ved hvilket jeg kunde blive sat i Stand til at belønne min Mands Kærlighed og skaffe ham en blidere F rem tid ; Skæbnen h a r ikke villet det; m in [hun m ener vel: den] lidenskabelige Hang til Tal­ lotteriet h a r gjort flere end mig ulykkelige. Jeg kan ej sam tykke i den for m in Mand indgivne Ansøgnings Be­ gæring; m in Højagtelse og Kærlighed for ham og m it Barn er mig altfor dyrebar, at jeg for en Handling, som af mig er begaaet i L idenskabens Ø jeb lik .og uoverlagt, skulde frasige mig min Ret til det mellem os knyttede ægteskabelige Baand. At det ikke heller er min Mands egen Vilje, er jeg fuldkommen forvisset om, og bestyr­ kes deri af Indho ldet af han s Skrivelse til mig, saavel som at Ansøgningen ikke er fra hans egen Haand, thi jeg er forvisset 0111 , at han elsker mig for højt og har altfor stor Kærlighed til mig og sit Barn sam t tænker for ædelt til et Skridt som dette, der for evigt vilde gøre mig ulykkelig, men at det ikkun er mine Efterstræberes