KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

139 sig saa lidet værdig til at bære h a n s Navn«. Endelig fortælles (S. 81), da h a n i Juli 1812 rejste fra Paris til Rom: »Han havde sin lille Søn derhjemme, — men h a n havde ingen Hu stru mere. Han s Ungdomskærlig­ hed havde faaet sin Afslutning i en Skilsmisse mellem h am og hende, hvis simple Herkomst havde end t med a t lægge sig for Dagen i saa simple Gerninger, at Cle- mens og and re af h a n s Venner un d e r han s Fraværelse havde indhen tet han s Samtykke til at lade Ægteskabet lovformeligt løse. Da Uvejret først var overstaaet og Eckersberg vidste sin lille Søn i god Behold hos Ven­ nen O luf Bagge, følte h a n Luften om sig renset og a and ede friere end før. ,Jeg er glad ved det Haab at faa m in Byrde af Halsen, som h a r trykke t mig altfor længe4, havde h an 30. Oktbr. skrevet hjem til Clemens, d a denne og Bagge havde gjort Skridt til Tilvejebringel­ sen af Skilsmissen.« Og der tilføjes i en Note: »Den 28. Novbr. 1812 søgte Bagge for Eckersberg om benifi- cium paupertatis til Skilsmisses Erhvervelse fra Ghr. R. Hyssing. Der mangler mærkelig no k i vore Arkiver de Dokumen ter, hvo ra f det vilde fremgaa, n a a r den ende­ lige Skilsmisse fand t Sted«. Det sidste er dog ikke rigtigt. Sagen om Separa­ tionsbevillingen og den endelige Skilsmisse med de meget udførlige Bilag findes i Rigsarkivet og Raad stuen s Ar­ k i v 1). E t Uddrag af Akterne vil formentlig være af I n ­ teresse som tjenende til at kaste et skarpere Lys over de to Hovedpersoner og til at skifte Sol og Vind mere ligelig imellem dem. Den 23. Maj 1812 indsendte Kobberstikker Oluf Bagge følgende Ansøgning til Københavns Magistrat: »Maler Eckersberg, der for nærværende Tid opho l­ de r sig i Paris paa Kunstens Vegne og ej k a n ventes hertil før efter flere Aars Forløb, er sat i den ubehage