KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

134 der ikke behand ledes som Patienter, men som forhærdede Syndere, hvem strenge Straffe, endog korporlig Revselse, hang over Hovedet. Han ha r maa ske en ko rt Tid væ ret i F rede rik sbo rg og besøgt Konen og Børnene. Men ellers flakkede h a n om paa Øerne og ernærede sig ved, hvad der faldt for, vel som Skuespiller, Sanger, Oplæser, Læ re r og a nd e t; h a n havde, som h a n selv siger6), mange »Konditioner«; i 1787 opholdt h an sig i Nakskov, hvo r h a n kaldte sig Sprogmester*). Men stadig s ank h a n dybere. I 1789, da Hu struen var taget til København for at ud d a n n e sig som J o rdemod e r eller maa ske allerede var begyndt at praktisere der som saadan , vovede h a n sig for første Gang til Hovedstaden, men blev ifl. Kancelliskrivelse af 11. April med Magt ført ud af Byen. Hvor han h a r været i de næste 5— 6 Aar, vides ikke. I Sommeren 1795 kom h a n fra Korsør, hy o r han sidst havde haft Ophold, atter til København, som h a n selv siger, for at blive ku reret for »et Slag, h a n hver fjortende Dag var plaget af«, men den egentlige Grund var vel, at h a n vilde søge Hjælp hos sin Hu stru, som da allerede i fire Aar havde været an s a t p a a Fødselsstiftelsen som Over­ jo rd emode r, og som blev stæ rk t overhængt af ham og komp rom itteret i sin Stilling. Efter tolv Ugers Opho ld i København blev h a n saa en skønne Dag funden fuld i Rendestenen i Gotersgade og ført til Politiarresten paa Charlottenborg. Her blev h a n fremstillet for Retten som en ussel, svag S takkel; Resolutionen af 1785 og K an ­ celliskrivelsen af 1789 blev oplæst for ham , og h a n havde ikke a nd e t at sige end, at h a n bad om, a t m a n *) Paa Folketællingslisten i Frederiksborg 1787 har Antoinette Lange, som levede der med de to yngste Børn, medens Carl stadig opholdt sig hos Rosings, skrevet, at Manden var i Nakskov, som Sprogmester, »men ej ventes tilbage« (J. A. Lange).