KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

133 uforsonlige og forhalede Sagen. Meget oplysende er det in teressante Svar af 16. J a n u a r fra D irektøren til I n ­ spektørerne. Koefoed siger heri, at h a n selv øn sker Langes Løsladelse, da baade h a n s Kone og and re i København taler i h a n s F avø r, og h a n h a r derfor og- saa talt med Rosing for at stemme h am forsonlig, men forgæves. Kancelliet stiller sig uvillig til Ansøgningen, netop fordi Rosings Fordringer for at sikre sig mod ny t Overfald gaar altfor vidt. Det k a n derfor ikke nytte at sende Inspek tionen s Anbefaling til Kancelliet. Det rig­ tigste vil være, at Lange sender sin Ansøgning til Kon­ gen direkte til Teaterdirektøren, Kammerherre W a rn s ted t og faar h am til at paavirke Rosing og gøre h am noget føjeligere; n a a r saa Kancelliet henvender sig til Koefoed og beder om han s Betænkning, skal h a n gøre, hvad h a n k a n , for at Lange k an komme ud. Saa forløb der henved tre F je rd ingaa r med Fo rh an d ling e r frem og til­ bage, inden Sagen blev bragt til Ende. Hvor vidt W a rn s te d t h a r interveneret, k an ikke ses, m en at Ro­ sings Fo rd ringe r i alt F a ld i Hovedsagen er fyldestgjorte, viser den kgl. Resolution af 23. Sept. 1785, hvorved Lange slap ud paa den Betingelse, at h a n aldrig lod sig se i Rosings Hus eller nogensinde kom til København, ellers vilde h a n straks blive genindsat i Tugthuset. Inden h an forlod Stege den 2. Ok tb r., maa tte han skriftlig forpligte sig til at underkaste sig disse Bestem­ melser. Men Lange vendte tilbage som flere af h a n s L idel­ sesfæller. Det gik h am som mange af dem, om hvem Koefoed i en anden Anledning siger, at de kund e give de dyreste Fo rsikringer om, at de var forbedrede, og de bedste Løfter om et fremtidigt skikkeligt Levned, men saa sna rt de va r slupne ud, faldt de tilbage til de gamle Unoder og Laster. Og det vilde ogsaa være u n ­ derligt, om det gik anderledes med den Slags Patienter,