KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

5

paa sin høje Fødsel hun da havde, sagde hun , at de bestod i to med Juveler besatte Portrætter af Faderen og Moderen, som hun snart paastod at have haft fra lille Barn uden at kunne sige, hvorledes hun var kom ­ met i Besiddelse af dem, snart vilde have faaet af Mo­ deren i dennes sidste Leveaar, samt — det vigtigste Bevis — en Seddel, Moderen havde givet hende, og hvori hun anerkendte hende som sit Barn, — men disse Sager var desværre stjaalne fra hende. Kircliliof fortalte, at han havde set Portrætterne, og at det især var deres Kostbarhed, der havde overbevist ham om hendes høje Byrd, men Seddelen havde ingen, ikke engang han , set. I Sommeren 1761 var h u n sammen med Kirchhof kommet til København for at gøre sin Ret gældende, som de begge fortalte, men først i J a ­ n u a r 1763 havde hun søgt at faa fy rstind en i Tale; uden nøjere at kunne beskrive nogen Lokalitet fortalte hun , at hun var trængt ind i Palæet*), havde banket paa en Dør og var blevet lukket ind af Fy rstinden selv, som ved den Lejlighed havde givet hende Sedlen, men der havde ingen anden været til Stede ved deres Sammenkomst, uagtet Fyrstinden blev syg og besvi­ mede. Og i det halvandet Aar Fyrstinden endnu levede, havde hun ladet Datteren sejle sin egen Sø og havde ladet hende flakke om i Nordsjælland og Skaane, ligesom Datteren heller ikke senere havde søgt at nærme sig hende. Og hvorledes havde hu n mistet de kostbare og for hende uvurderlige Beviser, Sedlen og Portrætterne? Jo, dem havde hun uden at tænke over det ladet blive liggende i sin Kuffert, da hu n i 1768 kom op at skæn ­ des med sin Vært Niels Holm**) om Betalingen og *) Det er Prinsens Palæ, hvor Fyrstinden boede om Vinteren, medens hendes Sommeropholdssted fra 1756 var Sorgenfri. **) Niels Larsen Holm var Vært i Gæstgiverstedet Postgaarden og Vognmændenes Lavshus paa Køhmagergade, den senere Porcelænsfabrik.