KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

127 han d ling sm a ad e ; i alt F a ld var de b rændemæ rked e for Livet. Lange va r en af dem, der gik til Bunds. Lad være, at h a n havde gjort det alligevel, lad være, at h an var et Menneske, der særlig trængte til at isoleres, en Tvang sarbejd sanstalt af den Art va r sikkert ikke det rette Sted for ham . I vore Dage var h a n vel komme t paa et D rankerasy l eller en S ind ssyg e an s ta lt; men saa- danne Institutioner kendte m a n jo ikke videre til d en ­ gang, og den Slags Patienter anbrag tes i Arrest- og Tug t­ hu se sammen med and re Forbrydere. Regering og Ma­ gistrat spillede dengang ganske anderledes end nu F o r ­ syn for det enkelte Individ og b landede sig ind i helt private Fo rho ld . Ofte indsattes Fo lk i Tug thu se t paa ubestem t Tid blot paa Foræld res, Værgers eller P a a rø ­ rendes Anmodning, især n a a r de tilbød at betale for Synderens Opho ld derinde. Man komme r til at tænke paa Bastille og Lettres de cachet. Gudbevares, hos os foregik det naturligvis un d e r langt mere beskedne Former. Men havde m a n gode Fo rb indelser i Politi, Magistrat eller Kancelli, og va r m an en anset Mand, gik det selvfølgelig glattere. Dog heller ikke det var nødvendigt. Bosing hørte til den dengang ikke meget re­ nomme rede Skuespillerstand, og han fik dog med Lethed Lange derind. Og der er som sagt mange lignende Hi­ storier; m a n kund e plukke en køn lille Buket ud af Tugthu sets P rotokoller og Breve. løvrigt henviser jeg til, hvad der i »Prinsessen i Møens Tugthus« er sagt om Institutionen. Christian Pedersen Lange, som er født i København og vistnok 1749*), debuterede 1773 paa det kongelige *) Se et Politiforhør 1. Sept. 1795 (Politidirektørens Forhørs- prot., Landsarkivet). Efter al Sandsynlighed er han en Søn af Peder Philipsen Lange, som var Tjener hos Kammerherre Chr. v. Støcken